Domstolens kendelse (Niende Afdeling) af 10. januar 2022 –
ZI og TQ
(Sag C-437/20)
»Præjudiciel forelæggelse – artikel 53, stk. 2, i Domstolens procesreglement – hasardspil – koncessioner på indsamling af væddemål – forlængelse af allerede tildelte koncessioner – regulering af de dataoverførselscentre (CTD’er), der udøver denne aktivitet uden koncession eller polititilladelse – begrænset frist – åbenbart, at anmodningen om præjudiciel afgørelse må afvises«
|
1. |
Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – spørgsmål forelagt uden tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den retlige sammenhæng og grundene til, at en besvarelse af de præjudicielle spørgsmål er nødvendig – ikke muligt for Domstolen at efterprøve anvendeligheden og relevansen af de påberåbte EU-retlige forskrifter – åbenbart afvisningsgrundlag [Art. 267 TEUF; statutten for Domstolen, art. 23; Domstolens procesreglement, art. 53, stk. 2, og art. 94, litra b) og c)] (jf. præmis 18-21, 25-27 og 31 samt domskonkl.) |
|
2. |
Præjudicielle spørgsmål – formaliteten – spørgsmål forelagt uden tilstrækkelige præciseringer med hensyn til den faktiske og retlige sammenhæng – spørgsmål forelagt i en sammenhæng, der udelukker et hensigtsmæssigt svar – åbenbart afvisningsgrundlag [Art. 267 TEUF; statutten for Domstolen, art. 23; Domstolens procesreglement, art. 53, stk. 2, og art. 94, litra a) og b)] (jf. præmis 29 og 30) |
Konklusion
Anmodningen om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Parma (retten i Parma, Italien) ved afgørelse af 8. november 2019 afvises.