Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 13. oktober 2021 –
Liberty Seguros

(Sag C-375/20) ( 1 )

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer – direktiv 2009/103/EF – forsikringsaftale indgået på grundlag af falske erklæringer – international befordring af personer og transport af varer uden tilladelse – forsikringsaftalens ugyldighed – retsvirkning over for skadelidte tredjemænd og over for det organ, der har ansvaret for at betale erstatning til ofrene«

Tilnærmelse af lovgivningerne – motorkøretøjsansvarsforsikring – medlemsstaternes forpligtelser – generel forpligtelse til forsikring af køretøjer, der er hjemmehørende i det pågældende land – rækkevidde – grænser

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103, 1., 2. og 20. betragtning hertil samt art. 3)

(jf. præmis 54-57)

Tilnærmelse af lovgivningerne – motorkøretøjsansvarsforsikring – den lovpligtige forsikrings dækningsområde i forhold til tredjemand – klausuler om ansvarsfraskrivelse – rækkevidde – grænser – pligt til indskrænkende fortolkning

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103, art. 3, stk. 1, samt art. 13, stk. 1, første og andet afsnit)

(jf. præmis 58-63)

Tilnærmelse af lovgivningerne – motorkøretøjsansvarsforsikring – den lovpligtige forsikrings dækningsområde i forhold til tredjemand – national lovgivning, der fastsætter, at det over for skadelidte tredjemænd kan gøres gældende, at en forsikringsaftale indgået på grundlag af falske erklæringer fra forsikringstageren er ugyldig – international befordring af personer og transport af varer uden tilladelse – ulovlighed

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103, art. 3, stk. 1, samt art. 13, stk. 1 og 2)

(jf. præmis 64-68, 70 og 71 samt konkl.)

4.	Tilnærmelse af lovgivningerne – motorkøretøjsansvarsforsikring – direktiv 2009/103 – intervention fra det organ, der garanterer erstatning til trafikofre – betingelser – grænser (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103, art. 3 og art. 10, stk. 1) (jf. præmis 69)

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som indebærer, at det over for tredjemænd, der er kommet til skade i et trafikuheld forvoldt ved brug af motorkøretøjer, kan gøres gældende, at aftalen om ansvarsforsikring for motorkøretøjer er ugyldig som følge af, at forsikringstageren har udøvet erhvervsmæssig international befordringsvirksomhed uden tilladelse hertil, og som følge af den pågældendes udeladelser eller falske erklæringer over for forsikringsselskabet i forbindelse med indgåelsen af denne aftale, og dette til trods for, at de skadelidte tredjemænd var passagerer, der ikke kunne være uvidende om denne manglende tilladelse.

( 1 ) – EUT C 348 af 19.10.2020.