Sag anlagt den 26. oktober 2020 — Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-551/20)

(2021/C 19/38)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M.Z. Fehér og K. Szíjjártó, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Artikel 1, stk. 6, litra c), og artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1054 (1) og sekundært alle bestemmelser, som hænger uløseligt sammen med disse bestemmelser, annulleres.

—	Artikel 1, stk. 3, i forordning (EU) 2020/1055 (2), for så vidt som denne bestemmelse ændrer artikel 5 i forordning (EF) nr. 1071/2009 ved i stk. 1 at indføre et nyt litra b), og sekundært alle bestemmelser, som hænger uløseligt sammen med disse bestemmelser, annulleres.

—	Artikel 1 i direktiv (EU) 2020/1057 (3) eller subsidiært artikel 1, stk. 6, heri og sekundært alle bestemmelser, som hænger uløseligt sammen med disse bestemmelser, annulleres.

—	Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1. Anbringender vedrørende de anfægtede bestemmelser i forordning 2020/1054

Bestemmelsen i artikel 1, stk. 6, litra c), i forordning 2020/1054, hvorefter de regulære ugentlige hviletider og ugentlige hviletider på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation for tidligere reducerede ugentlige hviletider, ikke må afholdes i et køretøj, kan ikke anvendes i praksis, da de egnede hvilefaciliteter, som er tilgængelige, ikke er tilstrækkelige Dette krav pålægger retssubjekterne — førere og transportvirksomheder — en uforholdsmæssig byrde og er udtryk for, at lovgiver har foretaget et åbenbart urigtigt skøn. På samme måde er det udtryk for et åbenbart urigtigt skøn, at der under lovgivningsproceduren ikke blev foretaget nogen undersøgelse af tilgængeligheden, antallet og placeringen af indkvarteringsmuligheder, som opfylder kravene i den anfægtede bestemmelse, selv om der blev rejst alvorlige indvendinger i denne henseende.

Den ungarske regering er af den opfattelse, at artikel 2, stk. 2, i forordning 2020/1054, som fastsætter datoen for, hvornår køretøjerne skal være udstyret med en intelligent takograf af anden generation (V2), er ulovlig. For det første anlagde lovgiver ved vedtagelsen af denne bestemmelse et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte proportionalitetsprincippet ved ikke at undersøge de økonomiske og sociale virkninger af at fremrykke fristen. For det andet skuffede lovgiver de erhvervsdrivendes berettigede forventninger og tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet. For det tredje er denne bestemmelse ikke i overensstemmelse med kravet vedrørende opretholdelse af EU-økonomiens konkurrenceevne, som er opstillet i artikel 151, stk. 2, TEUF, eftersom køretøjer, der tilhører virksomheder, som er etableret i stater, der ikke er medlemmer af EU, på nuværende tidspunkt ikke er undergivet et tilsvarende krav, således at disse virksomheder har en klar konkurrencefordel i forhold til virksomheder i EU.

2. Anbringender vedrørende de anfægtede bestemmelser i forordning 2020/1055

Ifølge den ungarske regering er kravet om, at køretøjerne vender tilbage hver ottende uge, ikke proportionalt og udgør et åbenbart urigtigt skøn, idet Europa-Parlamentet og Rådet ikke foretog nogen form for vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af de nye krav, således at de ikke rådede over grundlæggende oplysninger om, hvorvidt det nye krav var proportionalt. Herved tilsidesatte lovgiver ligeledes forsigtighedsprincippet ved ikke at vurdere de miljømæssige virkninger af foranstaltningen. I henhold til denne vil køretøjer i mange tilfælde skulle vende tilbage uden last, hvilket vil medføre et højt kuldioxidemissionsniveau i EU.

Desuden er det nævnte krav i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, idet det berører transportvirksomheder, der er etableret i den centrale del af EU, anderledes end dem, der er etableret i dennes periferi, navnlig de såkaldte »EU-13-medlemsstater«. I henhold til artikel 91, stk. 2, TEUF og artikel 94 TEUF burde lovgiver have taget hensyn til de særlige forhold i disse lande og have afholdt sig fra at vedtage en lovgivning, der har diskriminerende virkninger.

3. Anbringender vedrørende de anfægtede bestemmelser i direktiv 2020/1057

Den ungarske regering har principalt nedlagt påstand om annullation af artikel 1 i direktiv 2020/1057, der indeholder »særlige regler for udstationering af førere«. Efter den ungarske regerings opfattelse er disse »særlige regler« ulovlige, fordi førere, som gennemfører internationale transporter, ikke kan anses for at være personer, som udfører en grænseoverskridende foranstaltning som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 96/71/EF, og bestemmelserne i det nævnte direktiv kan følgelige ikke finde anvendelse på dem.

Subsidiært har den ungarske regering nedlagt påstand om annullation af artikel 1, stk. 6, i direktiv 2020/1057, idet lovgiver ikke har overholdt kravet om ligebehandling, eftersom undtagelsen vedrørende udførelsen af bilaterale transporter i direktivets artikel 1, stk. 3, ikke omfatter de såkaldte ledsagede kombinerede transporter. Desuden har den ungarske regering ligeledes med hensyn til denne bestemmelse gjort gældende, at der ikke findes nogen konsekvensanalyse, og i denne forbindelse, at lovgiver har tilsidesat proportionalitetsprincippet og anlagt et åbenbart urigtigt skøn.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1054 af 15.7.2020 om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006, for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid, og forordning (EU) nr. 165/2014, for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (EUT 2020, L 249, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15.7.2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren (EUT 2020, L 249, s. 17).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15.7.2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT 2020, L 249, s. 49).