Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Midden-Nederland (Nederlandene) den 29. september 2020 — ZK, i egenskab af JM’s efterfølger, kurator i konkursboet efter BMA Nederland BV mod BMA Braunschweigische Maschinenbauanstalt AG, intervenient: Stichting Belangbehartiging Crediteuren BMA Nederland

(Sag C-498/20)

(2020/C 443/14)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Midden-Nederland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ZK, i egenskab af JM’s efterfølger, kurator i konkursboet efter BMA Nederland BV

Sagsøgt: BMA Braunschweigische Maschinenbauanstalt AG

Intervenient: Stichting Belangbehartiging Crediteuren BMA Nederland

Præjudicielle spørgsmål

Skal udtrykket »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået« i artikel 7, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (1) af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning) (herefter Bruxelles Ia-forordningen) fortolkes således, at »stedet for den skadevoldende handling« er etableringsstedet for det selskab, der ikke yder dækning for sine kreditorers fordringer, hvis denne manglende dækning skyldes en tilsidesættelse af moder-moderselskabets pligt til omhu over for disse kreditorer?

Skal udtrykket »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået« i artikel 7, nr. 2, i Bruxelles Ia-forordningen fortolkes således, at »det sted, hvor skaden indtræder« er etableringsstedet for det selskab, der ikke yder dækning for sine kreditorers fordringer, hvis denne manglende dækning skyldes en tilsidesættelse af moder- moderselskabets omsorgspligt over for disse kreditorer?

c.	Kræves der yderligere omstændigheder for at begrunde, at det er retten på etableringsstedet for det selskab, der ikke yder dækning, der er kompetent, og hvilke omstændigheder er der i bekræftende fald tale om?

Er den omstændighed, at den nederlandske kurator i det selskab, der ikke yder dækning for sine kreditorers fordringer, i forbindelse med sin lovbestemte opgave med boets afvikling til fordel for samtlige kreditorer (men ikke ved navns nævnelse) har anlagt sag med påstand om erstatning uden for kontraktforhold, af betydning for fastlæggelsen af den kompetente ret i henhold til Bruxelles Ia-konventionens artikel 7, nr. 2? En sådan sag indebærer, at det ikke er muligt at undersøge de individuelle kreditorers stilling, og at den pågældende tredjemand ikke kan gøre de argumenter gældende over for kurator, som denne part måske kunne have haft til rådighed over for visse individuelle kreditorer.

e.	Er den omstændighed, at en del af de kreditorer, til hvis fordel kurator har anlagt sagen, har bopæl uden for Den Europæiske Union, af betydning for fastlæggelsen af den kompetente ret i henhold til Bruxelles Ia-forordningens artikel 7, nr. 2?

Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 betydning, hvis der er tale om et krav, der er fremsat af en stiftelse, hvis formål er at varetage de kollektive interesser for de kreditorer, der har lidt skade som omhandlet i spørgsmål 1? Et sådant kollektivt krav medfører, at det under sagens behandling ikke er muligt at fastlægge a) bopælsstedet for de ‘nævnte kreditorer, b) de særlige omstændigheder, der ligger til grund for de individuelle kreditorers krav på selskabet, og c) om der er pligt til at udvise omhu over for de individuelle kreditorer som omhandlet ovenfor, og om denne pligt er blevet tilsidesat.

3)	Skal artikel 8, nr. 2, i Bruxelles Ia-forordningen fortolkes således, at såfremt den ret, hvor den oprindelige sag blev anlagt, ændrer sin afgørelse af, at den er kompetent med hensyn til kravet, bliver den hermed også automatisk inkompetent med hensyn til de krav, som intervenienten har fremsat?

Skal artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 864/2007 (2) af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (EUT 2007, L 199, s. 40, herefter Rom II-forordningen) fortolkes således, at »det sted, hvor skaden indtræder« er etableringsstedet for det selskab, der ikke yder dækning for den skade, som dette selskabs kreditorer har lidt ved den nævnte krænkelse af pligten til omhu?

b)	Er den omstændighed, at kravene er fremsat af en kurator i forbindelse med sine lovbestemte opgaver vedrørende boets afvikling og af en repræsentant for samtlige kreditorers (men ikke ved navns nævnelse) interesser af betydning for fastlæggelsen af dette sted?

c)	Har den omstændighed, at en del af kreditorerne har bopæl uden for EU’s område, betydning for fastlæggelsen af dette sted?

Er den omstændighed, at der mellem det nederlandske selskab under konkurs og dets moder-moderselskab var indgået finansieringsaftaler med en værnetingsklausul, hvorefter de tyske retter var kompetente, og tysk ret skulle finde anvendelse, en omstændighed, der bevirker, at BMA AG’s hævdede retsstridige adfærd har en åbenbart nærmere tilknytning til et andet land end Nederlandene som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i Rom II-forordningen?

(1) EUT 2012, L 351, s. 1.

(2) EUT 2007, L 199, s. 40.