7.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 297/22 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Overijssel (Nederlandene) den 25. maj 2020 — XXXX mod Staatssecretaris van Financiën
(Sag C-217/20)
(2020/C 297/30)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Overijssel
Parter i hovedsagen
Sagsøger: XXXX
Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF (1) af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at arbejdstageren ikke mister sin løn eller en del heraf, fordi han har udøvet sin ret til årlig ferie?« Eller skal denne bestemmelse fortolkes således, at arbejdstageren beholder sin løn, når han udøver sin ret til årlig ferie, uanset årsagen til, at han ikke arbejder i ferien? |
2) |
Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF […] fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning og praksis, hvorefter en arbejdstager, som på grund af sygdom er uarbejdsdygtig, i sin årlige ferie beholder sin løn på det niveau, den havde umiddelbart forud for den årlige ferie, selv om denne løn på grund af en lang periode med uarbejdsdygtighed er lavere end lønnen ved fuld arbejdsdygtighed? |
3) |
Skal den alle arbejdstagere tilkommende ret til en årlig betalt ferie i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF […] og i henhold til fast EU-retspraksis fortolkes således, at nedsættelsen af denne løn i den årlige ferie er i strid hermed? |