24.8.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 279/26 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 5. maj 2020 — DocMorris NV mod Apothekerkammer Nordrhein
(Sag C-190/20)
(2020/C 279/36)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: DocMorris NV
Sagsøgt: Apothekerkammer Nordrhein
Præjudicielt spørgsmål
Er det i overensstemmelse med afsnit VIII, især artikel 87, stk. 3, i direktiv 2001/83/EF (1), når en national bestemmelse (her: § 7, stk. 1, første punktum, i Heilmittelwerbegesetz) fortolkes således, at det er forbudt for et postordreapotek med hjemsted i en anden medlemsstat at forsøge at hverve kunder med udskrivning af en konkurrence, når deltagelse i konkurrencen er knyttet til indlevering af en [org. s. 3] recept på et receptpligtigt humanmedicinsk lægemiddel, og den udlovede gevinst ikke er noget lægemiddel, men en anden genstand (her: en elektrisk cykel til en værdi af 2 500 EUR og elektriske tandbørster), og der ikke er risiko for, at der herved fremmes en uhensigtsmæssig eller overdreven brug af lægemidler?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6.11.2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT, L 311, s. 67.)