24.8.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 279/21 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Köln (Tyskland) den 16. marts 2020 — AC mod Deutsche Lufthansa AG
(Sag C-148/20)
(2020/C 279/28)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Köln
Parter i hovedsagen
Sagsøger: AC
Sagsøgt: Deutsche Lufthansa AG
Præjudicielle spørgsmål
Er direktiv (EU) 2016/681 (1) foreneligt med artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder for så vidt angår følgende punkter:
1) |
Er de passagerlisteoplysninger (herefter »PNR-oplysninger«), der skal videregives i henhold til direktivet om passagerlister, henset til chartrets artikel 7 og 8, tilstrækkeligt præcise? |
2) |
Sondres der i direktivet for så vidt angår dets anvendelsesområde, henset til chartrets artikel 7 og 8, ved indsamling og videregivelse af PNR-oplysningerne på tilstrækkeligt saglig måde alt efter flyvningernes art og trusselsbilledet i et bestemt land samt hvad angår sammenholdelse af oplysningerne med forskellige databaser og mønstre? |
3) |
Er det forhold, at der altid foretages opbevaring af samtlige PNR-oplysninger, og opbevaringsperioden altid er lige lang, foreneligt med chartrets artikel 7 og 8? |
4) |
Sikrer direktivet, henset til chartrets artikel 7 og 8, passagererne en tilstrækkelig proceduremæssig beskyttelse for så vidt angår anvendelse af de lagrede PNR-oplysninger? |
5) |
Sikres beskyttelsesniveauet for de EU-retlige grundlæggende rettigheder, henset til chartrets artikel 7 og 8, tilstrækkeligt gennem direktivet, når PNR-oplysningerne videregives af tredjelande til disses myndigheder? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27.4.2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet (EUT 2016, L 119, s. 132).