15.6.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 201/9 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel (Belgien) den 6. februar 2020 — Vogel Import Export NV mod Belgische Staat
(Sag C-62/20)
(2020/C 201/14)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Vogel Import Export NV
Sagsøgt: Belgische Staat
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal den kombinerede nomenklatur som optaget i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 (1) af 23. juli 1987 vedrørende tarif- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif — også under hensyntagen til de forskellige sprogversioner af pos. 4409 og de forklarende bemærkninger til HS til pos. 4407 og 4409 — fortolkes således, at de i hovedsagen omhandlede varer, det vil sige høvlede træplader, hvor de fire kanter er påført en afrunding i hele pladens længde, betragtes som »profileret i hele længden« og følgeligt tariferes under pos. 4409, eller kan afrundingen af kanterne ikke anses for at være »profileret i hele længden«, og skal varerne derfor tariferes under pos. 4407? |
2) |
Er omfanget af afrundingen bestemmende for tariferingen under pos. 4407 eller pos. 4409? |
(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1).