1

Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT 2002, L 189, s. 12), sammenholdt med bilag VI til dette direktiv, idet den ikke har udarbejdet handlingsplaner og ikke har sendt resuméer af handlingsplanerne for de større veje og større jernbaner, der er nævnt i bilaget til denne dom, til Kommissionen.

2

Artikel 3 i direktiv 2002/49 med overskriften »Definitioner« fastsætter:

»I dette direktiv forstås ved:

[…]

[…]

[…]«

3

Dette direktivs artikel 8 med overskriften »Handlingsplaner« fastsætter:

»[…]

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder senest den 18. juli 2013 har udarbejdet handlingsplaner, navnlig med henblik på at udføre prioriterede opgaver, der kan identificeres ved, at en relevant grænseværdi overskrides, eller efter andre kriterier, der vælges af medlemsstaterne, for byområder og for større veje og større jernbaner på deres område.

[…]

5.   Handlingsplanerne skal gennemgås og om nødvendigt revideres, når der sker væsentlige ændringer, som påvirker den eksisterende støjsituation, og mindst hvert femte år efter deres godkendelse.

[…]

7.   Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden høres om forslag til handlingsplaner, at den hurtigt og effektivt får mulighed for at deltage i udarbejdelsen og revisionen af handlingsplanerne, at resultaterne af denne deltagelse tages i betragtning, og at offentligheden informeres om de afgørelser, der træffes. Der skal gives rimelige tidsfrister, således at der er tilstrækkelig tid til hvert enkelt stadium i offentlighedens deltagelse.

Hvis forpligtelsen til en procedure med deltagelse af offentligheden foreskrives samtidig ved dette direktiv og ved anden [EU-]lovgivning, kan medlemsstaterne etablere fælles procedurer for at undgå overlapning.«

4

Dette direktivs artikel 10 med overskriften »Medlemsstaternes og Kommissionens indsamling og offentliggørelse af data« bestemmer i stk. 2:

»Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne fra strategiske støjkort og resuméer af handlingsplaner som omhandlet i bilag VI sendes til Kommissionen senest seks måneder efter de datoer, der er fastsat i henholdsvis artikel 7 og 8. […]«

5

Bilag V til dette direktiv fastsætter mindstekravene til handlingsplanerne.

6

I bilag VI til samme direktiv er angivet, hvilke data der skal sendes til Kommissionen, hvilket for så vidt angår større veje, større jernbaner og større lufthavne bl.a. omfatter »[e]t resumé af handlingsplanen, herunder de relevante aspekter som omhandlet i bilag V, på højst 10 sider«.

7

Den 25. juni 2010 sendte de slovakiske myndigheder via den elektroniske portal Reportnet i Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet) en liste til Kommissionen over de byområder, større veje, større jernbaner og større lufthavne, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2002/49. Den 16. januar 2014 ajourførte myndighederne denne liste hvad angår de større jernbaner.

8

Efter en første udveksling af skrivelser sendte Kommissionens tjenestegrene den 27. marts 2015 inden for rammerne af EU-pilotprojektproceduren 7453/15/ENVI en anmodning til de slovakiske myndigheder vedrørende gennemførelsen af direktiv 2002/49.

9

Den 26. maj 2015 besvarede de slovakiske myndigheder denne anmodning, og den 24. juli 2015 ajourførte de dataene vedrørende byområderne og de større veje.

10

Den 29. april 2016 tilstillede Kommissionen Den Slovakiske Republik en åbningsskrivelse, hvori den konstaterede flere tilsidesættelser af de forpligtelser, der påhvilede denne medlemsstat i henhold til direktiv 2002/49, bl.a. forpligtelsen i artikel 8, stk. 2, til at udarbejde handlingsplaner, og forpligtelsen i artikel 10, stk. 2, sammenholdt med bilag V og VI til dette direktiv, til at sende resuméer af disse handlingsplaner til Kommissionen.

11

Ved skrivelse af 17. juni 2016 besvarede Den Slovakiske Republik denne åbningsskrivelse.

12

Efter at have undersøgt dette svar og de senere indgivne oplysninger sendte Kommissionen den 15. juni 2017 en begrundet udtalelse til Den Slovakiske Republik. I denne udtalelse konstaterede Kommissionen navnlig, at denne medlemsstat havde undladt at udarbejde handlingsplaner for 462 større veje og 16 større jernbaner i strid med artikel 8, stk. 2 og 4, i direktiv 2002/49, sammenholdt med bilag V hertil, og undladt at sende resuméer af handlingsplanerne for de pågældende større veje og større jernbaner i strid med samme direktivs artikel 10, stk. 2, sammenholdt med bilag V og VI hertil. Kommissionen gav Den Slovakiske Republik en frist på to måneder fra modtagelsen af den nævnte udtalelse til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at bringe disse tilsidesættelser til ophør.

13

Ved skrivelse af 24. juli 2017 oplyste Den Slovakiske Republik, at den ikke havde været i stand til fuldt ud og rettidigt at opfylde de forpligtelser, der følger af direktiv 2002/49, idet vejinfrastrukturforvalterne og jernbaneoperatørerne ikke havde overholdt deres lovbestemte forpligtelser inden for de fastsatte frister. Denne medlemsstat præciserede desuden over for Kommissionen, at 17 handlingsplaner vedrørende større veje var under udarbejdelse.

14

Den 21. august og den 10. september 2020 sendte de slovakiske myndigheder nye oplysninger til Eionet-netværket vedrørende de større veje og større jernbaner.

15

Eftersom Den Slovakiske Republik ikke havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i direktiv 2002/49, sammenholdt med bilag VI hertil, har kommissionen besluttet at anlægge nærværende søgsmål.

16

Samtidig med, at det anerkendes, at Den Slovakiske Republik har gjort fremskridt hvad angår gennemførelsen af direktivet 2002/49 efter iværksættelsen af nærværende søgsmål, har Kommissionen gjort gældende, at denne medlemsstat har tilsidesat sin forpligtelse i artikel 10, stk. 2, i direktiv 2002/49, sammenholdt med bilag VI hertil, til at sende resuméer af handlingsplanerne for 445 større veje uden for byområder og 16 større jernbaner uden for byområder til Kommissionen. I mangel af oplysninger om det modsatte har Kommissionen heraf udledt, at Den Slovakiske Republik har undladt at udarbejde handlingsplaner for disse veje og jernbaner, og at den derfor har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til dette direktivs artikel 8, stk. 2.

17

Den Slovakiske Republik har anerkendt, at den har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i direktiv 2002/49 for sent. Den Slovakiske Republik er imidlertid af den opfattelse, at den foreliggende sag er blevet uden genstand.

18

Efter den 10. september 2020 at have tilsendt Kommissionen et dokument med titlen »Handlingsplan for beskyttelse mod støj fra visse større jernbaner, der drives af det slovakiske jernbaneselskab (ŽSR), og som var i drift i 2011 – Resumé« fra juli 2013, og den 31. december 2020 et dokument med titlen »Handlingsplan for beskyttelse mod støj fra visse større veje, der drives af de slovakiske vejmyndigheder (SSC) på grundlag af situationen i 2011 – Resumé«, fra november 2020, består det hævdede traktatbrud nemlig ikke.

19

Kommissionen har i replikken bestridt relevansen af disse dokumenter. Dokumenterne henviser nemlig til offentlige høringer, der blev gennemført i løbet af 2020. Eftersom offentlige høringer i henhold til artikel 8, stk. 7, i direktiv 2002/49 skal gå forud for udarbejdelsen af handlingsplaner, kan disse dokumenter ikke vedrøre handlingsplaner for perioden fra 2013 til 2018. Der er sandsynligvis tale om nyere dokumenter vedrørende en tidligere situation. Det følger imidlertid af en systematisk fortolkning af bestemmelserne i direktiv 2002/49, at en handlingsplan skal vedtages rettidigt for at dække en fremtidig periode. Det følger navnlig af den ordning med forpligtelser, der er indført ved nævnte direktiv, bl.a. af direktivets artikel 8, stk. 5, at handlingsplanerne skal gennemgås og om nødvendigt revideres mindst hvert femte år. En udarbejdelse i 2020 af en handlingsplan, der burde have været udarbejdet i 2013, kan dermed ikke anses for at være i overensstemmelse med direktiv 2002/49. Hvis det var muligt at udarbejde handlingsplaner efter udløbet af den periode, som de vedrører, ville direktiv 2002/49 blive frataget dets effektive virkning.

20

Kommissionen har tilføjet, at spørgsmålet om, hvorvidt Den Slovakiske Republik har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i direktiv 2002/49, under alle omstændigheder skal vurderes på baggrund af situationen, som den var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, i det foreliggende tilfælde den 15. august 2017. Det er imidlertid ubestridt, at Den Slovakiske Republik på daværende tidspunkt endnu ikke havde udarbejdet handlingsplaner for 445 større veje og 16 større jernbaner.

21

Den Slovakiske Republik har afvist Kommissionens argumentation, som den finder ulogisk og forvirrende. Det følger af direktiv 2002/49, at de handlingsplaner, som denne medlemsstat var forpligtet til at udarbejde for 16 større jernbaner og for 445 større veje inden den 18. juli 2013, skulle støttes på oplysninger fra 2011 og omfatte foranstaltninger for 2013 til 2018. Den Slovakiske Republik har efterfølgende opfyldt denne forpligtelse. De krav, som Kommissionen har formuleret i replikken, svarer i praksis til, at Den Slovakiske Republik skal afholde sig fra – i hvert fald efterfølgende – at opfylde den forpligtelse, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i direktiv 2002/49, og som er genstand for nærværende søgsmål, samtidig med at Den Slovakiske Republik pålægges at opfylde en anden forpligtelse, nemlig den i artikel 8, stk. 5, i direktiv 2002/49 fastsatte forpligtelse, idet denne medlemsstats manglende overholdelse heraf ikke har været genstand for noget søgsmål mod denne. Kommissionens argumenter indebærer med andre ord, at en medlemsstat, som ikke opfylder sine forpligtelser inden for den frist, der er fastsat i dette direktiv, aldrig har mulighed for at opfylde disse forpligtelser.

22

For så vidt som Kommissionen i replikken har gjort gældende, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat forpligtelsen i artikel 8, stk. 7, i direktiv 2002/49 til i tide at foretage en offentlig høring om handlingsplanerne og forpligtelsen i artikel 8, stk. 5, i direktiv 2002/49 til at gennemgå og revidere handlingsplanerne mindst hvert femte år efter godkendelsen heraf, er Den Slovakiske Republik af den opfattelse, at disse klagepunkter skal afvises.

23

Den Slovakiske Republik har desuden indledningsvis anført, at selv om de handlingsplaner, der er genstand for dette søgsmål, ikke forelå i færdig form førend i 2020, betyder dette ikke, at der efter 2013 ikke blev vedtaget nogen foranstaltninger til bekæmpelse af ekstern støj på de pågældende større veje og jernbaner. Den Slovakiske Republik har i denne forbindelse henvist til flere foranstaltninger til modernisering af jernbanerne, eller som direkte tager sigte på at reducere støjkilderne.

24

Den Slovakiske Republik er endvidere fuldt bevidst om de forpligtelser, den er pålagt i henhold til artikel 8, stk. 5, i direktiv 2002/49. Den Slovakiske Republik har bekræftet, at den i medfør af denne bestemmelse har udarbejdet og sendt flere resuméer af handlingsplaner til Kommissionen, hvori der tages højde for situationen i 2016.

25

Endelig har Den Slovakiske Republik fremhævet, at den langt fra er den eneste medlemsstat, der har været forsinket med opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i direktiv 2002/49.

26

Det følger af Domstolens faste praksis at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, skal vurderes på baggrund af forholdene i den berørte medlemsstat, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, og at ændringer af forholdene i tiden derefter ikke tages i betragtning af Domstolen (jf. dom af 27.1.2021, Kommissionen mod Østrig (Moms – rejsebureauer), C-787/19, ikke trykt i Sml., EU:C:2021:72, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).

27

I det foreliggende tilfælde har Den Slovakiske Republik ikke bestridt, at den på tidspunktet for udløbet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, dvs. den 15. august 2017, hverken havde udarbejdet handlingsplaner for de større veje og større jernbaner, der er nævnt i bilaget til nærværende dom, eller sendt resuméer af disse handlingsplaner til Kommissionen.

28

Hvad angår dokumentet med titlen »Handlingsplan for beskyttelse mod støj fra visse større jernbaner, der drives af det slovakiske jernbaneselskab (ŽSR), og som var i drift i 2011 – Resumé«, og dokumentet med titlen »Handlingsplan for beskyttelse mod støj fra visse større veje, der drives af de slovakiske vejmyndigheder (SSC) på grundlag af situationen i 2011 – Resumé«, har Den Slovakiske Republik ikke bestridt, at den sendte disse til Kommissionen den 10. september og den 31. december 2020, dvs. efter udløbet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse. Hvad angår det første af disse to dokumenter har Den Slovakiske Republik præciseret, at angivelsen af 2013 (jf. denne doms præmis 18) fortsat fremgik af dette dokument, eftersom handlingsplanen oprindeligt skulle være udarbejdet i 2013. Den Slovakiske Republik har imidlertid bekræftet, at dette dokument ikke forelå i færdig form førend i 2020, efter den offentlige høring.

29

Det følger heraf, at disse dokumenter i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 26, er uden relevans for vurderingen af, om de hævdede traktatbrud forelå på dette tidspunkt.

30

Det skal i øvrigt fastslås, at Den Slovakiske Republiks påstand om afvisning af visse af Kommissionens argumenter hviler på en fejlagtig læsning af denne institutions skriftlige indlæg.

31

Som Den Slovakiske Republik selv har anført, har Kommissionen nemlig ikke nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at der foreligger en tilsidesættelse af andre forpligtelser end dem, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i direktiv 2002/49.

32

Faktisk henviste Kommissionen alene til de i dette direktivs artikel 8, stk. 5 og 7, omhandlede forpligtelser til at revidere handlingsplanerne og høre offentligheden om de forslag til handlingsplaner med hensyn til de dokumenter, der er nævnt i denne doms præmis 28, og dette for bl.a. at godtgøre, at disse dokumenter blev udarbejdet for nylig og under alle omstændigheder efter udløbet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, hvilket Den Slovakiske Republik ikke har bestridt inden for rammerne af den foreliggende sag.

33

For så vidt som Den Slovakiske Republik har fremhævet, at den langt fra var den eneste medlemsstat, der var forsinket med opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i direktiv 2002/49, er det tilstrækkeligt at bemærke, at Domstolen gentagne gange har fastslået, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig den omstændighed, at andre medlemsstater har undladt at opfylde eller undlader at opfylde deres forpligtelser, som begrundelse for, at den selv undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til EUF-traktaten (dom af 18.11.2010, Kommissionen mod Spanien, C-48/10, ikke trykt i Sml., EU:C:2010:704, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).

34

På denne baggrund skal søgsmålet tages til følge.

35

Under hensyn til samtlige ovenstående betragtninger skal det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til henholdsvis artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i direktiv 2002/49, sammenholdt med bilag VI hertil, idet den dels har undladt at udarbejde handlingsplaner for de større veje og større jernbaner, der er nævnt i bilaget til denne dom, dels har undladt at sende resuméer af disse handlingsplaner til Kommissionen.

36

Ifølge artikel 138, stk. 1, i Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og da denne har tabt sagen, bør det pålægges Den Slovakiske Republik at betale sagsomkostningerne.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret: