1. 

Appel – formaliteten – afgørelser, som kan gøres til genstand for appel – Rettens afgørelse om ikke at tage stilling til formalitetsindsigelsen mod et søgsmål, hvori Retten frifinder sagsøgte efter prøvelse af realiteten – ikke omfattet

(Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

(jf. præmis 23-25)

2. 

EU-ret – principper – ret til forsvar – retten til at blive hørt under en sag – pligt til i afgørelsen at gengive alle parternes anbringender vedrørende faktum – foreligger ikke

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2)

(jf. præmis 32-37)

3. 

Appel – anbringender – anbringende fremført for første gang i forbindelse med appellen – afvisning

(Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

(jf. præmis 43-46 og 55)

4. 

Appel – anbringender – ingen præcis anfægtelse af en begrundelse fra Rettens side og af retlige argumenter til støtte for appellen – afvisning

[Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 168, stk. 1, litra d), og art. 169, stk. 2]

(jf. præmis 51-53)

5. 

Konkurrence – EU-regler – adressater – virksomheder – begreb – udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed – enhed, der både udøver økonomiske og ikkeøkonomiske aktiviteter – enhed, der ikke kan kvalificeres som virksomhed med hensyn til dens økonomiske aktiviteter

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 69-74)

1) 

Appellen forkastes.

2) 

Gesamtverband Verkehrsgewerbe Niedersachsen eV (GVN) bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

3) 

Land Niedersachsen (Tyskland) bærer sine egne omkostninger.