Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. maj 2021 –
Kommissionen mod Grækenland (Støtte til landbrugere)

(Sag C-11/20) ( 1 )

»Traktatbrud – statsstøtte – støtte, der er erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked – artikel 108, stk. 2, andet afsnit, TEUF – ugunstige vejrforhold – tab, der påføres landbrugere – støtte som kompensation – tilbagesøgningspligt – informationspligt – undladelse af gennemførelse«

1. 

Traktatbrudssøgsmål – manglende efterkommelse af en afgørelse fra Kommissionen om en statsstøtteforanstaltning – forpligtelse til at tilbagesøge tildelt støtte – referencefrist – frist fastsat i den ikke-opfyldte afgørelse eller af Kommissionen på et senere tidspunkt

(Art. 108, stk. 2, andet afsnit, TEUF og art. 288 TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 14, stk. 3)

(jf. præmis 33-39)

2. 

Traktatbrudssøgsmål – manglende overholdelse af forpligtelsen til at tilbagesøge den ulovlige støtte – forsvarsanbringender – absolut umulighed for gennemførelsen – bedømmelseskriterier – gennemførelsesvanskeligheder – medlemsstatens forpligtelse til at træffe reelle foranstaltninger i forhold til de pågældende virksomheder og foreslå Kommissionen alternative løsninger, der gør det umuligt at overvinde sådanne vanskeligheder

(Art. 108, stk. 2, TEUF)

(jf. præmis 40-51 og domskonkl. 1)

3. 

Traktatbrudssøgsmål – manglende efterkommelse af en afgørelse fra Kommissionen om en statsstøtteforanstaltning – forpligtelse til at tilbagesøge tildelt støtte – medlemsstaten forpligtet til at underrette Kommissionen om de trufne foranstaltninger

(jf. præmis 58-68 og domskonkl. 1)

Konklusion

1)

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2-4 i Kommissionens afgørelse 2012/157 af 7. december 2011 om udbetalinger som kompensation fra det græske landbrugsforsikringsorgan (ELGA) i årene 2008 og 2009 samt i henhold til EUF-traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre afgørelsen, og idet den ikke på passende vis i henhold til afgørelsen har oplyst Europa-Kommissionen om de vedtagne foranstaltninger.

2)

Den Hellenske Republik betaler sagsomkostningerne.


( 1 ) – EUT C 68 af 2.3.2020.