23.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/4


Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 31. marts 2022 — Europa-Kommissionen mod Republikken Portugal

(Sag C-687/20) (1)

(Traktatbrud - miljø - direktiv 2002/49/EF - vurdering og styring af ekstern støj - byområder, større veje og større jernbaner - artikel 7, stk. 2 - strategiske støjkort - artikel 8, stk. 2 - handlingsplaner - artikel 10, stk. 2 - bilag VI - oplysninger fra strategiske støjkort - resuméer af handlingsplaner - manglende fremsendelse til Europa-Kommissionen inden for den fastsatte frist)

(2022/C 207/05)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Noll-Ehlers og G. Braga da Cruz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Portugal (ved M. Pimenta, P. Barros da Costa, H. Almeida, J. Reis Silva og L. Inez Fernandes, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Republikken Portugal har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, første afsnit, artikel 8, stk. 2, og artikel 10, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj, sammenholdt med bilag VI til dette direktiv, idet den dels ikke har udarbejdet strategiske støjkort for de større veje PT_a_rd00410, PT_a_rd00458, PT_a_rd00460, PT_a_rd00462 og PT_a_rd00633 og heller ikke har udarbejdet handlingsplaner for byområderne Amadora og Porto samt for de større veje og de større jernbaner, der er nævnt i bilaget til dommen, dels ikke har sendt oplysningerne fra de strategiske støjkort og resuméerne af disse handlingsplaner til Europa-Kommissionen.

2)

Republikken Portugal betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 62 af 22.2.2021.