|
30.5.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 213/14 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. april 2022 — V A og Z A mod TP (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)
(Sag C-645/20) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EU) nr. 650/2012 - artikel 10 - subsidiær kompetence i arvesager - afdøde havde på dødstidspunktet sit sædvanlige opholdssted i en stat, der ikke er bundet af forordning (EU) nr. 650/2012 - afdøde var statsborger i en medlemsstat og ejede formuegoder i denne medlemsstat - forpligtelse for retten i denne medlemsstat, ved hvilken sagen er anlagt, til ex officio at undersøge kriterierne for dens subsidiære kompetence - udpegelse af en bobestyrer)
(2022/C 213/16)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: V A og Z A
Sagsøgt: TP
Konklusion
Artikel 10, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis skal fortolkes således, at en ret i en medlemsstat ex officio skal tage stilling til sin kompetence i henhold til reglen om subsidiær kompetence, der er fastsat i denne bestemmelse, når den, i tilfælde, hvor sagen er anlagt på grundlag af den generelle kompetenceregel i forordningens artikel 4, konstaterer, at den ikke har kompetence i henhold til sidstnævnte bestemmelse.