Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. oktober 2022 — ROI Land Investments Ltd. mod FD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland)

(Sag C-604/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - forordning (EU) nr. 1215/2012 - artikel 6 - en sagsøgt, der ikke har bopæl i en medlemsstat - artikel 17 - kompetence i sager om forbrugeraftaler - begrebet »erhvervsmæssig virksomhed« - artikel 21 - kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler - begrebet »arbejdsgiver« - underordnelsesforhold - forordning (EF) nr. 593/2008 - lovvalg - artikel 6 - individuel arbejdsaftale - hensigtserklæring indgået mellem arbejdstager og et tredjepartsselskab, der sikrer opfyldelse af de forpligtelser, som arbejdsgiveren har over for den denne arbejdstager)

(2022/C 472/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ROI Land Investments Ltd.

Sagsøgt: FD

Konklusion

Artikel 21, stk. 1, litra b), nr. i), og artikel 21, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

skal fortolkes således, at

en arbejdstager ved retten på det sidste sted, hvor eller hvorfra den pågældende sædvanligvis udførte sit arbejde, kan sagsøge en person, uanset om den pågældende har bopæl på en medlemsstats område eller ej, med hvem arbejdstageren ikke har indgået en formel ansættelsesaftale, men som i henhold til en hensigtserklæring, der lå til grund for indgåelsen af ansættelsesaftalen med en tredjepart, hæfter direkte for opfyldelsen af denne tredjeparts forpligtelser over for denne arbejdstager, forudsat at der består et underordnelsesforhold mellem denne person og arbejdstageren.

Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012

skal fortolkes således, at

at forbeholdet vedrørende anvendelsen af forordningens artikel 21, stk. 2, udelukker, at en ret i en medlemsstat kan basere sig på denne medlemsstats værnetingsregler, når betingelserne for anvendelse af denne artikel 21, stk. 2, er opfyldt, selv om disse samme regler er mere gunstige for arbejdstageren. Når hverken betingelserne for anvendelse af nævnte artikel 21, stk. 2, eller af nogen af de øvrige bestemmelser, der er opregnet i forordningens artikel 6, stk. 1, er opfyldt, kan en sådan ret i henhold til denne sidstnævnte bestemmelse derimod frit anvende de nævnte regler ved afgørelsen af retternes kompetence.

Artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 og artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)

skal fortolkes således, at

begrebet »erhvervsmæssig virksomhed« ikke alene omfatter selvstændig virksomhed, men ligeledes lønnet beskæftigelse. En aftale indgået mellem arbejdstageren og en tredjepart, som ikke er den arbejdsgiver, der er angivet i ansættelsesaftalen, i medfør af hvilken denne tredjepart hæfter direkte over for arbejdstageren for denne arbejdsgivers forpligtelser, der følger af ansættelsesaftalen, udgør endvidere ikke en kontrakt indgået uden for og uafhængigt af nogen erhvervsmæssig virksomhed eller noget erhvervsmæssigt formål med henblik på anvendelsen af disse bestemmelser.

(1) EUT C 44 af 8.2.2021.