|
19.4.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 165/19 |
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 3. marts 2022 — Presidenza del Consiglio dei Ministri m.fl. mod UK m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione — Italien)
(Sag C-590/20) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser vedrørende lægevirksomhed - direktiv 75/363/EØF og 82/76/EØF - speciallægeuddannelse - aflønning med et passende beløb - anvendelse af direktiv 82/76/EØF på uddannelser, der er påbegyndt inden datoen for dets ikrafttrædelse, og som fortsætter efter datoen for udløbet af gennemførelsesfristen)
(2022/C 165/21)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Corte suprema di cassazione
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Presidenza del Consiglio dei Ministri m.fl.
Sagsøgt: UK m.fl.
Konklusion
Artikel 2, stk. 1, litra c), og artikel 3, stk. 1 og 2, i samt bilaget til Rådets direktiv 75/363/EØF af 16. juni 1975 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om virksomhed som læge, som ændret ved Rådets direktiv 82/76/EØF af 26. januar 1982, skal fortolkes således, at enhver speciallægeuddannelse på heltids- eller deltidsbasis, der blev påbegyndt før ikrafttrædelsen af direktiv 82/76 den 29. januar 1982 og fortsatte efter udløbet af gennemførelsesfristen for dette direktiv den 1. januar 1983, for perioden for denne uddannelse fra og med den 1. januar 1983 og indtil afslutningen af uddannelsen skal aflønnes med et passende beløb som omhandlet i dette bilag, forudsat at denne uddannelse vedrører et lægespeciale, som er fælles for alle medlemsstaterne eller for to eller flere medlemsstater, og som er nævnt i artikel 5 eller 7 i Rådets direktiv 75/362/EØF af 16. juni 1975 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for læger omfattende foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser.
(1) Dato for indlevering: 10/11/2020.