|
19.4.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 165/18 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. februar 2022 — SC Cridar Cons SRL mod Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Cluj og Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Cluj-Napoca (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie — Rumænien)
(Sag C-582/20) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 167 og 168 - ret til fradrag - afslag - afgiftssvig - bevisoptagelse - udsættelse af behandlingen af en administrativ klage over en afgiftsansættelse, hvorved der nægtes ret til fradrag, indtil der er truffet afgørelse i en straffesag - medlemsstaternes procesautonomi - princip om afgiftens neutralitet - ret til god forvaltning - artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)
(2022/C 165/20)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SC Cridar Cons SRL
Sagsøgte: Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Cluj og Direcţia Generală Regională a Finanţelor Publice Cluj-Napoca
Konklusion
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der tillader de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder at udsætte behandlingen af en administrativ klage over en afgiftsansættelse, hvorved en afgiftspligtig person nægtes ret til fradrag af indgående merværdiafgift på grund af denne afgiftspligtige persons medvirken i afgiftssvig, for at der kan fremkomme yderligere objektive forhold vedrørende denne medvirken, forudsat for det første, at en sådan udsættelse ikke bevirker, at udfaldet af den administrative klagesag forsinkes ud over en rimelig frist, for det andet, at afgørelsen om denne udsættelse er faktisk og retligt begrundet og kan gøres til genstand for domstolsprøvelse, og, for det tredje, at den afgiftspligtige person, hvis det i sidste instans viser sig, at retten til fradrag er blevet nægtet i strid med EU-retten, kan opnå tilbagebetaling af det pågældende beløb inden for en rimelig frist og i givet fald morarenter. Under disse omstændigheder kræves det ikke, at den afgiftspligtige person i den periode, hvor klagebehandlingen er udsat, får udsat fuldbyrdelsen af afgiftsansættelsen, medmindre det i tilfælde af alvorlig tvivl med hensyn til afgiftsansættelsens lovlighed er nødvendigt at anordne en udsættelse af afgiftsansættelsen for at undgå, at den afgiftspligtige person lider et alvorligt og uopretteligt tab.