1)

Artikel 18, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF, sammenholdt med artikel 5 i og bilag III, punkt 3, litra b), til dette direktiv,

skal fortolkes således, at

bestemmelserne ikke pålægger forpligtede enheder automatisk at tillægge en kunde et højt risikoniveau og følgelig gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer over for denne kunde, alene fordi kunden er en ikke-statslig organisation, fordi en af den nævnte kundes ansatte er statsborger i et tredjeland med høj korruptionsrisiko, eller fordi en handelspartner til denne kunde — men ikke kunden selv — har en tilknytning til et sådant tredjeland. En medlemsstat kan imidlertid i national ret identificere sådanne omstændigheder som faktorer, der er udtryk for en potentiel øget risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som de forpligtede enheder skal tage hensyn til i forbindelse med deres risikovurdering af deres kunder, forudsat at disse faktorer er i overensstemmelse med EU-retten og navnlig proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

2)

Artikel 13, stk. 1, litra c) og d), i direktiv (EU) 2015/849, sammenholdt med dette direktivs artikel 8, stk. 2, artikel 13, stk. 1, og artikel 40, stk. 1, første afsnit, litra a),

skal fortolkes således, at

bestemmelserne ikke pålægger den forpligtede enhed, når den gennemfører kundekendskabsprocedurer, at indhente en kopi af den kontrakt, der er indgået mellem denne kunde og en tredjemand, for så vidt som denne enhed for den kompetente nationale myndighed kan fremlægge anden passende dokumentation, der godtgør, dels at den forpligtede enhed har analyseret transaktionen og forretningsforbindelsen, der er gennemført mellem denne kunde og denne tredjemand, dels at den forpligtede enhed har taget behørigt hensyn til transaktionen og forretningsforbindelsen ved iværksættelsen af de nødvendige kundekendskabsprocedurer, henset til den identificerede risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

3)

Artikel 14, stk. 5, i direktiv 2015/849, sammenholdt med direktivets artikel 8, stk. 2,

skal fortolkes således, at

de forpligtede enheder på grundlag af en opdateret risikovurdering skal gennemføre kundekendskabsprocedurer, i givet fald af skærpet karakter, over for en eksisterende kunde, når dette forekommer passende, bl.a. i tilfælde af, at en kundes relevante omstændigheder ændrer sig, og dette gælder uafhængigt af det forhold, at den maksimale frist, der er i fastsat i national ret til foretage en ny vurdering af de risici, der er forbundet med den nævnte kunde, ikke er udløbet. Denne forpligtelse gælder ikke kun for kunder med øget risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

4)

Artikel 60, stk. 1 og 2, i direktiv 2015/849

skal fortolkes således, at

den kompetente nationale myndighed ved offentliggørelsen af en afgørelse, hvorved der pålægges en sanktion, der er vedtaget som følge af en overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, har pligt til at sikre, at de offentliggjorte oplysninger er nøjagtigt overensstemmende med de oplysninger, der er indeholdt i denne afgørelse.