|
20.6.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 237/7 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 26. april 2022 — NW mod Landespolizeidirektion Steiermark (C-368/20) og Bezirkshauptmannschaft Leibnitz (C-369/20) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesverwaltungsgericht Steiermark — Østrig)
(Forenede sager C-368/20 og C-369/20) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - fri bevægelighed for personer - forordning (EU) 2016/399 - Schengengrænsekodeksen - artikel 25, stk. 4 - midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser inden for en samlet varighed på højst seks måneder - national lovgivning, der fastsætter flere på hinanden følgende kontrolperioder, som medfører en overskridelse af denne varighed - en sådan lovgivnings manglende overensstemmelse med Schengengrænsekodeksens artikel 25, stk. 4, i det tilfælde, hvor de på hinanden følgende perioder er baseret på den eller de samme trusler - national lovgivning, hvorefter der under trussel om straf skal forevises et pas eller et identitetskort i forbindelse med kontrol ved de indre grænser - en sådan forpligtelses manglende overensstemmelse med Schengengrænsekodeksens artikel 25, stk. 4, når kontrollen selv er i strid med denne bestemmelse)
(2022/C 237/08)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landesverwaltungsgericht Steiermark
Parter i hovedsagen
Sagsøger: NW
Sagsøgte: Landespolizeidirektion Steiermark (C-368/20) og Bezirkshauptmannschaft Leibnitz (C-369/20)
Konklusion
|
1) |
Artikel 25, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en medlemsstats midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, der er støttet på kodeksens artikel 25 og 27, når denne genindførelse overskrider den maksimale varighed på seks måneder, som er fastsat i nævnte artikel 25, stk. 4, og når der ikke foreligger nogen ny trussel, som begrunder en fornyet anvendelse af de i nævnte artikel 25 fastsatte perioder. |
|
2) |
Artikel 25, stk. 4, i forordning 2016/399, som ændret ved forordning 2016/1624, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, hvorved en medlemsstat under trussel om straf forpligter en person til at forevise et pas eller identitetskort i forbindelse med den pågældendes indrejse på denne medlemsstats område via en indre grænse, når genindførelsen af den grænsekontrol ved de indre grænser, i forbindelse med hvilken denne forpligtelse er blevet pålagt, er i strid med denne bestemmelse. |