30.8.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 349/11


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. juli 2021 — BEMH og Conseil national des centres commerciaux mod Premier ministre, Ministère de l’Économie, des Finances et de la Relance og Ministre de la cohésion des territoires et des relations avec les collectivités territoriales (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)

(Sag C-325/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2006/123/EF - artikel 14, nr. 6) - etableringsfrihed - tilladelse til erhvervsmæssig brug udstedt af et kollegialt organ - organ sammensat af bl.a. sagkyndige personer, der repræsenterer den økonomiske sektor - personer, som kan udgøre eller repræsentere erhvervsdrivende, der er konkurrenter til ansøgeren om tilladelse - forbud)

(2021/C 349/14)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: BEMH og Conseil national des centres commerciaux

Sagsøgte: Premier ministre, Ministère de l’Économie, des Finances et de la Relance og Ministre de la cohésion des territoires et des relations avec les collectivités territoriales

Konklusion

Artikel 14, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at sagkyndige personer, der repræsenterer den økonomiske sektor i det pågældende handelsområde, deltager i det kollegiale organ, der har kompetence til at afgive en udtalelse om udstedelse af en tilladelse til erhvervsmæssig brug, og dette gælder, selv om disse personer ikke tager del i afstemningen om ansøgningen om tilladelse og har den begrænsede opgave at redegøre for situationen i denne økonomiske sektor og det pågældende projekts indvirkning på sidstnævnte, for så vidt som ansøgerens aktuelle eller potentielle konkurrenter deltager i udpegelsen af de nævnte personer.


(1)  EUT C 339 af 12.10.2020.