1)

Artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der ikke fastsætter en processuel fremgangsmåde, som gør det muligt, efter det forberedende retsmøde i en straffesag, at afhjælpe indholdsmæssige uklarheder og mangler, som anklageskriftet er behæftet med, og som tilsidesætter den tiltaltes ret til at modtage detaljeret information om tiltalen.

2)

Artikel 6, stk. 3, i direktiv 2012/13 og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at den forelæggende ret har pligt til i videst muligt omfang at anlægge en overensstemmende fortolkning af den nationale lovgivning vedrørende ændring af tiltalen, som gør det muligt for anklagemyndigheden under domsforhandlingen at afhjælpe de indholdsmæssige uklarheder og mangler i anklageskriftet på en måde, som faktisk og effektivt sikrer tiltaltes ret til et forsvar. Det er alene i det tilfælde, hvor den forelæggende ret finder, at en overensstemmende fortolkning i denne retning ikke synes mulig, at det tilkommer den at undlade at anvende den nationale bestemmelse, der forbyder indstillingen af behandlingen af sagen og tilbagesendelsen af den til anklagemyndigheden med henblik på udarbejdelse af et nyt anklageskrift.