25.4.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 171/7


Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. marts 2022 — VI mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Appeal Tribunal (Northern Ireland) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-247/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område - artikel 21 TEUF - direktiv 2004/38/EF - artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 16 - barn, der er statsborger i en medlemsstat og opholder sig i en anden medlemsstat - afledt opholdsret for den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over dette barn - krav om en sygeforsikring, der dækker samtlige risici - barn med ret til tidsubegrænset ophold for en del af de omhandlede perioder)

(2022/C 171/09)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Appeal Tribunal (Northern Ireland)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VI

Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

Konklusion

1)

Artikel 21 TEUF og artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at hverken et barn, som er unionsborger, og som har opnået ret til tidsubegrænset ophold, eller den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over barnet, skal være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, som omhandlet i dette direktivs artikel 7, stk. 1, litra b), for at bevare deres opholdsret i værtsmedlemsstaten.

2)

Artikel 21 TEUF og artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at hvad angår perioder forud for, at et barn, som er unionsborger, har opnået ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten, skal både dette barn, når der gøres krav på opholdsret for barnet på grundlag af nævnte artikel 7, stk. 1, litra b), og den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over barnet, være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, som omhandlet i dette direktiv.


(1)  EUT C 313 af 21.9.2020.