1)

Artikel 195 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, skal fortolkes således, at den i artiklen omhandlede kautionist for en toldskyld ikke kan anses for »debitor« som omhandlet i artikel 221, stk. 3, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1186/2009, og derfor ikke er omfattet af den i bestemmelsen fastsatte forældelsesfrist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen.

2)

Artikel 232, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 1186/2009, skal fortolkes således, at den i bestemmelsen fastsatte forpligtelse for medlemsstaterne til at gøre brug af alle de muligheder, de har i henhold til gældende bestemmelser for at sikre betaling af afgiftsbeløbet, ikke kun finder anvendelse på debitoren, men ligeledes på kautionisten, og at kautionisten derfor i medfør af nævnte artikel 232, stk. 1, litra a), kan anses for den person, som tvangsfuldbyrdelsen er rettet imod, og som er underlagt medlemsstatens fuldbyrdelsesregler, herunder fristreglerne.

3)

Den af retssikkerhedsprincippet følgende regel om overholdelse af en rimelig forældelsesfrist skal fortolkes således, at den finder anvendelse på et søgsmål, der anlægges mod en kautionist med henblik på inddrivelse af en toldskyld.