|
25.4.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 171/4 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 3. marts 2022 — WV mod Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten)
(Sag C-162/20 P) (1)
(Appel - personalesag - tjenestemænd - vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union - artikel 60, stk. 1 - ubeføjet udeblivelse - rækkevidde - fradrag i den årlige ferie - løntilbageholdelse - tjenestemand, der ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler ham i henhold til vedtægtens artikel 21 og 55)
(2022/C 171/04)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: WV (ved avocat É. Boigelot)
Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (ved S. Marquardt og R. Spáč, som befuldmægtigede, bistået af abogado M. Troncoso Ferrer og avocat F.-M. Hislaire)
Konklusion
|
1) |
Kendelsen afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 29. januar 2020, WV mod EU-Udenrigstjenesten (T-471/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2020:26), ophæves. |
|
2) |
Afgørelsen truffet af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) den 27. november 2017 om løntilbageholdelse svarende til 72 kalenderdage og EU-Udenrigstjenestens afgørelse af 2. maj 2018 om afslag på appellantens klage, der blev indgivet den 3. januar 2018, annulleres. |
|
3) |
EU-Udenrigstjenesten tilbagebetaler de beløb til appellanten, som uberettiget blev fratrukket i hendes vederlag, svarende til 71,5 dage. Disse beløb forhøjes med renter på 5 % p.a. fra den dato, hvor disse beløb blev fratrukket. |
|
4) |
EU-Udenrigstjenesten bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som WV har afholdt såvel i første instans som i forbindelse med nærværende appelsag. |