30.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/5


Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. april 2022 — Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-161/20) (1)

(Annullationssøgsmål - Rådets afgørelse indeholdt i retsakt af 5. februar 2020 fra De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) om godkendelse af forelæggelsen for Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende indførelsen af livscyklusretningslinjer med henblik på at bedømme »well-to-tank« drivhusgasemissioner fra bæredygtige alternative brændstoffer - artikel 17, stk. 1, TEU - Den Europæiske Unions repræsentation udadtil - fremsendelse på medlemsstaternes og Kommissionens vegne af denne forelæggelse til IMO ved den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet)

(2022/C 213/04)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (først ved J.-F. Brakeland, S.L. Kalėda, W. Mölls og E. Georgieva, derefter ved J.-F. Brakeland, S.L. Kalėda og E. Georgieva, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved N. Rouam, K. Michoel, T. Haas og A. Norberg, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Belgien (ved S. Baeyens og P. Cottin, som befuldmægtigede, bistået af advocaten V. Van Thuyne og W. Timmermans), Den Tjekkiske Republik ved M. Smolek, J. Vláčil, D. Czechová, K. Najmanová og L. Březinová, som befuldmægtigede, Kongeriget Danmark (først ved J. Nymann-Lindegren, M. Jespersen, V. Pasternak Jørgensen og M. Søndahl Wolff, derefter ved V. Pasternak Jørgensen og M. Søndahl Wolff, som befuldmægtigede), Forbundsrepublikken Tyskland (ved D. Klebs og J. Möller, som befuldmægtigede), Den Hellenske Republik (ved S. Chala, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved J.-L. Carré, T. Stéhelin og A.-L. Desjonquères, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved M.K. Bulterman, H.S. Gijzen og J.M. Hoogveld, som befuldmægtigede), Republikken Finland (ved H. Leppo, som befuldmægtiget) og Kongeriget Sverige (ved O. Simonsson, J. Lundberg, C. Meyer-Seitz, A.M. Runeskjöld, M. Salborn Hodgson, H. Shev, H. Eklinder og R. Shahsavan Eriksson, som befuldmægtigede)

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet.

3)

Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Den Franske Republik, Kongeriget Nederlandene, Republikken Finland og Kongeriget Sverige bærer deres egne omkostninger.


(1)  EUT C 209 af 22.6.2020.