6.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 490/10


Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. oktober 2021 — sag vedrørende anerkendelse og fuldbyrdelse af en bødestraf pålagt over for LU (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Zalaegerszegi Járásbíróság — Ungarn)

(Sag C-136/20) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - rammeafgørelse 2005/214/RIA - fuldbyrdelse af bødestraffe - princippet om gensidig anerkendelse - artikel 5, stk. 1 - lovovertrædelser, der giver anledning til anerkendelse og fuldbyrdelse af sanktionsafgørelser uden kontrol af dobbelt strafbarhed - artikel 5, stk. 3 - lovovertrædelser, for hvilke medlemsstaten har mulighed for at gøre anerkendelse og fuldbyrdelse af sanktionsafgørelser betinget af dobbelt strafbarhed - den fuldbyrdende medlemsstats kontrol af den retlige kvalificering af lovovertrædelsen, som den udstedende medlemsstat har givet i den attest, der ledsager sanktionsafgørelsen)

(2021/C 490/08)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Zalaegerszegi Járásbíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøgt: LU

Konklusion

Artikel 5, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at når en af de grunde til at undlade anerkendelse og fuldbyrdelse, som udtrykkeligt er fastsat i rammeafgørelsen, ikke foreligger, kan myndigheden i fuldbyrdelsesstaten principielt ikke afslå at anerkende og fuldbyrde en afgørelse, hvorved der endeligt er blevet pålagt en bødestraf, når myndigheden i den udstedende medlemsstat i den attest, som er omhandlet i rammeafgørelsens artikel 4, har anset den pågældende lovovertrædelse for at henhøre under en af de lovovertrædelseskategorier, for hvilke nævnte artikel 5, stk. 1, ikke fastsætter kontrol af dobbelt strafbarhed.


(1)  EUT C 215 af 29.6.2020.