24.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 61/53


Sag anlagt den 17. december 2019 – AI m.fl. mod ECDC

(Sag T-864/19)

(2020/C 61/67)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: AI, HV, HW og HY (ved advokaterne L. Levi og A. Champetier)

Sagsøgt: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC)

Sagsøgernes påstande

Annullation af ECDC’s afgørelse af 11. februar 2019 om afslag på deres ansøgning om erstatning af 11. oktober 2018.

Om fornødent annullation af afgørelsen af 10. september 2019 om afslag på deres klage af 10. maj 2019.

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgerne angiveligt har lidt.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sagsøgernes søgsmål har disse, efter at have redegjort for deres individuelle faktuelle situationer, gjort gældende, at sagsøgte har begået en fejl, at de har lidt et tab og at der er årsagsforbindelse mellem fejlen og tabet.