2.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 68/43


Sag anlagt den 13. december 2019 – Den Hellenske Republik mod Kommissionen

(Sag T-850/19)

(2020/C 68/52)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved E. Tsaousi, E. Leftheriotou og A. Vasilopoulou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2019) 7094 final af 7. oktober 2019 om Den Hellenske Republiks foranstaltninger SA.39119 (2016/C) (ex 2015/NN) (ex 2014/CP) i form af rentegodtgørelser og statsgarantier vedrørende brandene i 2007, som alene vedrører landbrugssektoren, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Med det første anbringende gøres gældende, at der ikke foreligger statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, at der er sket urigtig anvendelse og fortolkning af betingelserne for, at statsstøtte er uforenelig med det indre marked, en faktisk fejl, manglende begrundelse af den anfægtede afgørelse, og at Kommissionen tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at den omtvistede støtte er forenelig med det indre marked, eftersom den udgør støtte til at skaderne forårsaget af naturkatastroferne. Der foreligger urigtig anvendelse og fortolkning af artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF, en faktisk fejl og manglende begrundelse.

3.

Det tredje anbringende er støttet på den omstændighed, at den anfægtede afgørelse blev vedtaget uden for Kommissionen tidsmæssige kompetence som afgrænset ved artikel 17 i forordning 2015/1589 (1), tidligere artikel 15 i forordning nr. 659/1999 (2), og under alle omstændigheder er i strid med retssikkerhedsprincippet, princippet om overholdelsen af en rimelig sagsbehandlingstid, retten til forsvar og god forvaltningsskik. Kravet om tilbagebetaling er i strid med proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet.


(1)  Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT 1999, L 83, s. 1)