Sag anlagt den 4. november 2019 – Junqueras i Vies mod Parlamentet

(Sag T-734/19)

(2019/C 432/78)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Orial Junqueras i Vies (Sant Joan de Vilatorrada, Spanien) (ved advokat A. Van den Eynde Adroer)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at søgsmålet til prøvelse af den anfægtede retsakt med bilag anses for at være rettidigt anlagt, at sagen antages til realitetsbehandling, at den anfægtede retsakt fra Europa-Parlamentets formand kendes ugyldig i overensstemmelse med sagsøgerens påstande, og at Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er anlagt til prøvelse af afgørelse fra Europa-Parlamentets formand, David Maria Sassoli, af 22. august 2019, hvorved han erklærede sig inkompetent og derfor afviste den anmodning til ham af 4. juli 2019 om at iværksætte proceduren vedrørende hasteforanstaltninger med henblik på at sikre Oriol Junqueras i Vies’ parlamentariske immunitet i overensstemmelse med artikel 8 i Parlamentets forretningsorden.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 8 i Europa-Parlamentets forretningsorden derved, at Europa-Parlamentets formand erklærede sig inkompetent til at behandle den anmodning om beskyttelse af Oriol Junqueras i Vies’ immunitet, som blev indgivet den 4. juli 2019, selv om sagen giver anledning til alvorlig retlig tvivl vedrørende overholdelsen af EU-retten og navnlig vedrørende beskyttelsen af europaparlamentarikernes immunitet, alt sammen uden nogen form for behandling af sagen og alene på grundlag af den meddelelse, som blev fremsendt af Junta Electoral Central (den centrale valgkommission i Spanien), hvorved Oriol Junqueras i Vies’ mandat blev erklæret ledigt.

I denne forbindelse gøres følgende gældende:

—	Kravet om aflæggelse af løfte eller ed om troskab til den spanske forfatning som krævet i den nationale valglovgivning er et væsentligt krav, som tilsidesætter bestemmelserne i den europæiske valgakt af 1976.

—	Den centrale valgkommissions erklæring om mandatets ledighed med en begrundelse, som ikke fremgår af den europæiske valgakt af 1976, og uden at iværksætte proceduren for erstatning af mandatet, tilsidesætter denne valgakts artikel 13 og afgørelsen om Europa-Parlamentets sammensætning.

—

Afgørelsen er ubegrundet og vilkårlig, og både afdelingen for straffesager ved Tribunal Supremo de España (øverste domstol, Spanien) og Den Europæiske Unions Domstol har fundet, at der er alvorlige EU-retlige tvivlsspørgsmål med hensyn til de faktiske omstændigheder og den beskrevne situation, hvorfor der er indgivet en præjudiciel forelæggelse, som er antaget til realitetsbehandling i sag C-502/19.

—

Fortolkningen af artikel 8 i Europa-Parlamentets forretningsorden skal være i overensstemmelse med hensynet til at sikre størst mulig effektivitet af de rettigheder og regler, som er fastsat i EU-traktaten og i artikel 39, artikel 20, stk. 1, artikel 20, stk. 2, artikel 21 og artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 3 i protokol nr. 1 til den europæiske menneskerettighedskonvention, artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 5 i den europæiske valgakt af 1976 og artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets forretningsorden samt med den retspraksis og de meddelelser, som fortolker disse, hvorfor Europa-Parlamentets formands ubegrundede afgørelse om at erklære sig inkompetent til at behandle den anmodning, som blev rettet til ham i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets forretningsorden, tilsidesætter disse bestemmelser og er ugyldig.