11.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 383/75


Sag anlagt den 25. september 2019 – JCDecaux Street Furniture Belgium mod Kommissionen

(Sag T-642/19)

(2019/C 383/83)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: JCDecaux Street Furniture Belgium (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne A. Winckler og G. Babin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af den anfægtede afgørelses artikel 1, for så vidt som det heri fastslås, at der foreligger uforenelig statsstøtte til fordel for JCDecaux i forbindelse med gennemførelsen af aftalen fra 1984, og af afgørelsens artikel 2-4, for så vidt som det herved pålægges den belgiske stat at foretage tilbagesøgning heraf hos JCDecaux.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet til prøvelse af Kommissionens afgørelse C(2019) 4466 final af 24. juni 2019 om statsstøtte SA.33078 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Belgien til fordel for JC Decaux Belgium Publicité har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Det første anbringende om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn og begik en retlig fejl, da den fandt, at sagsøgerens drift af visse reklamesøjler i henhold til aftalen af 16. juli 1984 efter datoen for deres planlagte fjernelse udgør en fordel.

Kommissionen konkluderede med urette, at der var tale om en økonomisk fordel, til trods for Bruxelles kommunes kompensationsordning i overensstemmelse med dens forpligtelse til at bevare aftalens økonomiske ligevægt.

Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn og begik en retlig fejl, da den fandt, at sagsøgeren opnåede en omkostningsbesparelse i form af leje og afgifter, som udgør en fordel.

2.

Det andet og subsidiære anbringende om foreneligheden af en hypotetisk statsstøtte med det indre marked i henhold til Kommissionens meddelelse om TAØI-rammebestemmelserne (1) og Kommissionens afgørelse vedrørende tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse fra 2012 (2).

3.

Det tredje og subsidiære anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt vedrørende vurderingen af det beløb, der skal tilbagesøges.

Kommissionen tog ikke i tilstrækkeligt omfang stilling til de af parterne fremførte forhold, foregreb i sin pressemeddelelse det støttebeløb, der skal tilbagesøges, og tilsidesatte sine interne procedureregler.

Opgørelsen af størrelsen af en hypotetisk støtte var umulig og udgjorde en forhindring for tilbagesøgningen af støtten.

4.

Det fjerde og subsidiære anbringende om forældelse af den statsstøtte, der lægges til grund i den anfægtede afgørelse.


(1)  Meddelelse fra Kommissionen – Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011) (EUT 2012, C 8, s. 15).

(2)  Kommissionens afgørelse 2012/21/EU af 20.12.2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (EUT 2012, L 7, s. 3).