28.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 363/19 |
Sag anlagt den 15. august 2019 – AlzChem Group mod Kommissionen
(Sag T-569/19)
(2019/C 363/28)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: AlzChem Group AG (Trostberg, Tyskland) (ved advokaterne A. Borsos og J. Guerrero Pérez)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold. |
— |
Afgørelse C(2019)5602 truffet af generalsekretæren for Europa-Kommissionen i henhold til artikel 4 i bestemmelserne vedrørende gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) af 22. juli 2019 som svar på ansøgning nr. GESTDEM 2019/2311 annulleres. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1. |
Første anbringende vedrører en retlig fejl og et åbenbart urigtigt skøn for så vidt angår anvendelsen af visse undtagelser til den almindelige regel om at give aktindsigt i dokumenter, i lyset af de omhandlede faktiske omstændigheder:
|
2. |
Andet anbringende vedrører manglende begrundelse for afslaget på aktindsigt i en ikke-fortrolig udgave af dokumenterne, delvis aktindsigt eller adgang til dokumenterne i Kommissionens lokaler i henhold til artikel 4, stk. 6, og artikel 10 i forordning (EF) nr. 1049/2001. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).