|
14.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 348/17 |
Sag anlagt den 17. august 2019 – Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod Kommissionen
(Sag T-566/19)
(2019/C 348/17)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Scandlines Danmark ApS (København, Danmark) og Scandlines Deutschland GmbH (Hamborg, Tyskland) (ved advokat L. Sandberg-Mørch)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
|
— |
Europa-Kommissionens afgørelse af 22. juli 2019, hvorved sagsøgernes ansøgning om en forlængelse til den 5. september 2019 eller til slutningen af august 2019 af fristen for at indgive bemærkninger i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure i sag SA. 39078 (2019/C) (ex 2014/N) – finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt, blev delvist afslået, annulleres. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender.
|
1. |
Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte sin pligt til at begrunde sin afgørelse om ikke at forlænge den pågældende frist til den 5. september 2019 eller den 31. august 2019, idet den anfægtede afgørelse intet indeholder, der støtter dette afslag, eller under alle omstændigheder er utilstrækkeligt begrundet. |
|
2. |
Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte artikel 6, stk. 1, i procedureforordningen (1) og herved også sagsøgernes ret som berørte parter til effektivt at deltage i den formelle undersøgelsesprocedure i statsstøttesag SA.39078, idet ansøgningen var behørigt begrundet, velbegrundet og forholdsmæssig. |
(1) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).