Sag anlagt den 12. juli 2019 — Crédit Lyonnais mod ECB

(Sag T-504/19)

(2019/C 312/33)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Crédit Lyonnais (Lyon, Frankrig) (ved advokaterne A. Champsaur og A. Delors)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse ECB-SSM-2019-FRCAG-39 vedtaget af ECB den 3. maj 2019 annulleres på grundlag af artikel 256 TEUF og 263 TEUF, for så vidt som ECB herved har afvist at give sagsøgeren tilladelse til at udelukke 34 % af sine eksponeringer mod CDC fra beregningen af gearingsgraden.

—	ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF og af den retskraft, der er knyttet til Rettens dom. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Den Europæiske Centralbank ved at støtte sin afgørelse på grunde, der allerede er blevet prøvet og afvist af Retten i dom af 13. juli 2018, Crédit agricole mod ECB (T-758/16, EU:T:2018:472), og ved vedholdende at fremhæve en teoretisk risiko for misligholdelse fra den franske stats side og en risiko for brandudsalg af aktiver uden at påvise sandsynligheden af disse påstande, har tilsidesat artikel 266 TEUF og den til dommen knyttede retskraft.

Andet anbringende om dels tilsidesættelse af artikel 429, stk. 14, og artikel 400, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2013, L 176, s. 1), dels ECB’s overskridelse af sine beføjelser. Sagsøgeren har anført, at ECB ved at støtte sin afgørelse på, at der er en koncentrationsrisiko på Caisse des dépôts et consignations (herefter »CDC«), for helt at udelukke Crédit Lyonnais’ (herefter »LCL«) eksponeringer mod CDC fra LCL’s gearingsgrad, pålægger LCL et tilsynsmæssigt krav med hensyn til eksponeringer mod staten, som artikel 400, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 ikke tillader ECB at pålægge, og bruger sine beføjelser i henhold til samme forordnings artikel 429, stk. 14, til andre formål end dem, der er fastsat i denne artikel.

Tredje anbringende om, at ECB har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved vedholdende ikke at tage hensyn til den lovpligtige opsparings særlige karakteristika, og ECB har således tilsidesat sin forpligtelse til omhyggeligt og upartisk at undersøge samtlige relevante forhold i den pågældende sag og heraf drage de nødvendige konklusioner. Sagsøgeren er af den opfattelse, at ECB herved ligeledes har foretaget et åbenbart urigtigt skøn af tilsynsrisici med hensyn til lovpligtig opsparing.