Sag anlagt den 7. marts 2019 — Jap Energéticas y Medioambientales mod Kommissionen

(Sag T-145/19)

(2019/C 155/57)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Jap Energéticas y Medioambientales, SL (Valencia, Spanien) (ved advokat G. Alabau Zabal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens retsakt, der fastsætter det beløb, som sagsøgeren skal tilbagebetale som følge af nedsættelsen af det støtteberettigede beløb vedrørende programmet LIFE 11, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt til prøvelse af Europa-Kommissionens retsakt af 14. januar 2019, meddelt den 24. januar 2019, der fastsætter det beløb, som sagsøgeren skal tilbagebetale som følge af, at de støtteberettigede omkostninger ved projektet LIFE 11 ENV/ES/000593-H2AL RECYCLING, er blevet nedsat, og betalingspålæg.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at Europa-Kommissionen ikke fremførte argumenter eller gav oplysninger, som gjorde det muligt for sagsøgeren at imødegå dens argumenter — ud over indholdet af det første brev fra januar 2017, hvori der blev givet oplysninger om de udgifter, som ikke kunne godkendes til finansiering — eftersom Kommissionen i alle sine skrivelser blot gengiver de samme argumenter.

Andet anbringende om tilsidesættelse af traktaten eller af retsregler vedrørende dens gennemførelse

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at retsakter, som indskrænker subjektive rettigheder eller legitime interesser, skal være begrundede i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-lovgivningen, idet der i modsat fald ville kunne opstå en vilkårlighed til egen fordel og magtmisbrug, hvilket ville være i strid med proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, ligebehandlingsprincippet og princippet om »forbud mod vilkårlighed«, som er anerkendt i EU-lovgivningen.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar

—

Det gøres i denne forbindelse gældende, at den manglende begrundelse for retsakten i sig selv medfører, at der ikke tilvejebringes faste administrative kriterier med henblik på at fastslå, at bestemte omkostninger ikke er støtteberettigede, og at det derfor ikke gøres muligt at anfægte disse kriterier.