Rettens dom (Syvende Afdeling) af 15. november 2023 –
PNB Banka m.fl. mod Afviklingsinstansen
(Sag T-732/19) ( 1 )
»Den Økonomiske og Monetære Union – bankunion – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) – afvikling – afgørelse om ikke at vedtage en afviklingsordning – annullationssøgsmål – bilag til stævningen – søgsmålsinteresse – søgsmålskompetence – kompetencen hos udstederen af retsakten – ret til at blive hørt – begrundelsespligt – begrebet om, at »en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende« – åbenbart urigtigt skøn – proportionalitet – ligebehandling«
1. |
Retslig procedure – stævning – formkrav – manglende fremlæggelse af den anfægtede akt – ingen tilsidesættelse af sagsøgtes rettigheder, skade eller gene på grund af denne manglende fremlæggelse – ikke automatisk afvisning af stævningen – formaliteten (Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 2; Rettens procesreglement, art. 78, stk. 1) (jf. præmis 34-36) |
2. |
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) om ikke at vedtage en afviklingsordning for et kreditinstitut – bedømmelse af den eventuelt umiddelbare karakter af denne afgørelses virkninger på retsstillingen for kreditinstituttets aktionærer – aktionærernes ret til at modtage udbytte og deltage i ledelsen af kreditinstituttet ikke berørt – ikke umiddelbart berørt – afvisning (Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18, stk. 1) (jf. præmis 40, 42, 43 og 51) |
3. |
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) om ikke at vedtage en afviklingsordning for et kreditinstitut – fastlæggelse af de mulige direkte virkninger af den nævnte afgørelse på dette instituts retsstilling – afgørelse om, at det pågældende kreditinstitut er nødlidende eller forventeligt nødlidende – afgørelse, der umiddelbart påvirker det pågældende instituts retsstilling – manglende skønsbeføjelse hos den nationale regulerende myndighed, der er ansvarlig for denne afgørelses gennemførelse over for dette institut – det pågældende kreditinstitut umiddelbart berørt [Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18, stk. 1, litra a)] (jf. præmis 44-49 og 52) |
4. |
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – betingelser – afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) om at vedtage en afviklingsordning eller ej – vurdering af, hvorvidt den berørte enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende – en absolut nødvendig forudsætning for indledningen af en afviklingsprocedure – denne enheds legitime interesse i ikke at blive underkastet en vurdering af, hvorvidt den er nødlidende eller forventeligt nødlidende – omfattet (Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18) (jf. præmis 54 og 57-60) |
5. |
Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – tilsyn med Unionens finanssektor – den fælles tilsynsmekanisme – Den Europæiske Centralbanks beføjelser – direkte tilsyn med et mindre signifikant kreditinstitut – betingelser – vedtagelse af en afgørelse om klassificering af dette institut som signifikant [Rådets forordning nr. 1024/2013, art. 6, stk. 5, litra b); Rådets forordning nr. 468/2014, art. 39, stk. 5] (jf. præmis 73) |
6. |
Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber – Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) – kompetence – afgørelse om at vedtage en afviklingsordning eller ej – forpligtelse til at træffe en sådan afgørelse efter Den Europæiske Centralbanks (ECB) vurdering af, hvorvidt den berørte enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59, art. 82, stk. 2) (jf. præmis 82-84) |
7. |
Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber – afgørelse om at vedtage en afviklingsordning eller ej – betingelser – vurdering af, hvorvidt den berørte enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende – retten til for Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) at gøre brug af andre elementer end vurderingen fra Den Europæiske Centralbank (ECB) med henblik på at undersøge, hvorvidt en enhed er nødlidende [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18, stk. 1, litra a)] (jf. præmis 103, 104, 113, 114 og 121) |
8. |
Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber – vedtagelse af en afviklingsordning – betingelser – bydende krav om hurtighed – vurdering af, hvorvidt den berørte enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende – kreditinstitut, der er berørt af denne vurdering, hørt af Den Europæiske Centralbank (ECB), men ikke af Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) – retten til en god forvaltning – tilsidesættelse af retten til at blive hørt – foreligger ikke [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18, stk. 1, litra a)] (jf. præmis 153-163) |
9. |
Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber – vedtagelse af en afviklingsordning – afgørelse om denne afviklingsordning vedtaget inden udløbet af den sidste frist opstillet i afgørelsen om tidlig indgriben – manglende præcise, ubetingede og samstemmende forsikringer fra Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) og Den Europæiske Centralbank (ECB) – tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – foreligger ikke (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014) (jf. præmis 178-180, 182 og 183) |
Konklusion
1) |
Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) frifindes. |
2) |
PNB Banka AS og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Afviklingsinstansen afholdte omkostninger. |
3) |
Republikken Letland og Den Europæiske Centralbank (ECB) bærer deres egne omkostninger. |
( 1 ) – EUT C 27 af 27.1.2020.