Rettens dom (Syvende Afdeling) af 15. november 2023 –
PNB Banka m.fl. mod Afviklingsinstansen

(Sag T-732/19) ( 1 )

»Den Økonomiske og Monetære Union – bankunion – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) – afvikling – afgørelse om ikke at vedtage en afviklingsordning – annullationssøgsmål – bilag til stævningen – søgsmålsinteresse – søgsmålskompetence – kompetencen hos udstederen af retsakten – ret til at blive hørt – begrundelsespligt – begrebet om, at »en enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende« – åbenbart urigtigt skøn – proportionalitet – ligebehandling«

1. 

Retslig procedure – stævning – formkrav – manglende fremlæggelse af den anfægtede akt – ingen tilsidesættelse af sagsøgtes rettigheder, skade eller gene på grund af denne manglende fremlæggelse – ikke automatisk afvisning af stævningen – formaliteten

(Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 2; Rettens procesreglement, art. 78, stk. 1)

(jf. præmis 34-36)

2. 

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) om ikke at vedtage en afviklingsordning for et kreditinstitut – bedømmelse af den eventuelt umiddelbare karakter af denne afgørelses virkninger på retsstillingen for kreditinstituttets aktionærer – aktionærernes ret til at modtage udbytte og deltage i ledelsen af kreditinstituttet ikke berørt – ikke umiddelbart berørt – afvisning

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18, stk. 1)

(jf. præmis 40, 42, 43 og 51)

3. 

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) om ikke at vedtage en afviklingsordning for et kreditinstitut – fastlæggelse af de mulige direkte virkninger af den nævnte afgørelse på dette instituts retsstilling – afgørelse om, at det pågældende kreditinstitut er nødlidende eller forventeligt nødlidende – afgørelse, der umiddelbart påvirker det pågældende instituts retsstilling – manglende skønsbeføjelse hos den nationale regulerende myndighed, der er ansvarlig for denne afgørelses gennemførelse over for dette institut – det pågældende kreditinstitut umiddelbart berørt

[Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18, stk. 1, litra a)]

(jf. præmis 44-49 og 52)

4. 

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – betingelser – afgørelse truffet af Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) om at vedtage en afviklingsordning eller ej – vurdering af, hvorvidt den berørte enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende – en absolut nødvendig forudsætning for indledningen af en afviklingsprocedure – denne enheds legitime interesse i ikke at blive underkastet en vurdering af, hvorvidt den er nødlidende eller forventeligt nødlidende – omfattet

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18)

(jf. præmis 54 og 57-60)

5. 

Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – tilsyn med Unionens finanssektor – den fælles tilsynsmekanisme – Den Europæiske Centralbanks beføjelser – direkte tilsyn med et mindre signifikant kreditinstitut – betingelser – vedtagelse af en afgørelse om klassificering af dette institut som signifikant

[Rådets forordning nr. 1024/2013, art. 6, stk. 5, litra b); Rådets forordning nr. 468/2014, art. 39, stk. 5]

(jf. præmis 73)

6. 

Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber – Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) – kompetence – afgørelse om at vedtage en afviklingsordning eller ej – forpligtelse til at træffe en sådan afgørelse efter Den Europæiske Centralbanks (ECB) vurdering af, hvorvidt den berørte enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59, art. 82, stk. 2)

(jf. præmis 82-84)

7. 

Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber – afgørelse om at vedtage en afviklingsordning eller ej – betingelser – vurdering af, hvorvidt den berørte enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende – retten til for Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) at gøre brug af andre elementer end vurderingen fra Den Europæiske Centralbank (ECB) med henblik på at undersøge, hvorvidt en enhed er nødlidende

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18, stk. 1, litra a)]

(jf. præmis 103, 104, 113, 114 og 121)

8. 

Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber – vedtagelse af en afviklingsordning – betingelser – bydende krav om hurtighed – vurdering af, hvorvidt den berørte enhed er nødlidende eller forventeligt nødlidende – kreditinstitut, der er berørt af denne vurdering, hørt af Den Europæiske Centralbank (ECB), men ikke af Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) – retten til en god forvaltning – tilsidesættelse af retten til at blive hørt – foreligger ikke

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014, art. 18, stk. 1, litra a)]

(jf. præmis 153-163)

9. 

Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber – vedtagelse af en afviklingsordning – afgørelse om denne afviklingsordning vedtaget inden udløbet af den sidste frist opstillet i afgørelsen om tidlig indgriben – manglende præcise, ubetingede og samstemmende forsikringer fra Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) og Den Europæiske Centralbank (ECB) – tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 806/2014)

(jf. præmis 178-180, 182 og 183)

Konklusion

1) 

Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) frifindes.

2) 

PNB Banka AS og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Afviklingsinstansen afholdte omkostninger.

3) 

Republikken Letland og Den Europæiske Centralbank (ECB) bærer deres egne omkostninger.


( 1 ) – EUT C 27 af 27.1.2020.