Sag T-671/19
Qualcomm, Inc.
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 18. september 2024
»Konkurrence – misbrug af dominerende stilling – markedet for UMTS-baseband-chips – afgørelse, som fastslår en overtrædelse af artikel 102 TEUF og EØS-aftalens artikel 54 – underbudspriser – retsaktens ophavsmands kompetence – ret til forsvar – afgrænsningen af det relevante marked – dominerende stilling – misbrug – rekonstruktion af priser – fastlæggelse af referenceomkostninger – pris- og omkostningsanalyse – intet krav om, at det skal godtgøres, at der foreligger konkrete virkninger – hensigt om at fortrænge en konkurrent – objektiv begrundelse – beregning af bødernes størrelse – retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 – afsætningens værdi – ekstrabeløb – fuld prøvelsesret«
Retslig procedure – intervention – meddelelse af procesdokumenterne til intervenienterne – undtagelse – fortrolig behandling – anmodning om fortrolig behandling – Unionens retsinstansers beføjelser til at tage stilling til ikke-anfægtede aspekter af en anmodning om fortrolig behandling – afvisning af anmodningen vedrørende visse af dennes aspekter – betingelser – oplysninger, der ikke kan anses for hemmelige eller fortrolige – oplysninger, der er nødvendige for offentlighedens forståelse af dommen
(Rettens procesreglement, art. 66 og art. 144, stk. 2)
(jf. præmis 89-94)
Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – overholdelse af en rimelig frist – bedømmelseskriterier – den undersøgte praksis kræver komplekse analyser af en lang række oplysninger – parternes adfærd under den administrative procedure
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1)
(jf. præmis 99-106 og 109-115)
Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – overholdelse af en rimelig frist – annullation af en afgørelse, der fastslår en overtrædelse, som følge af en urimelig lang sagsbehandlingstid – betingelse – indgreb i de berørte virksomheders ret til forsvar – betingelse ikke opfyldt
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1)
(jf. præmis 107, 108 og 116-121)
Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til forsvar – aktindsigt – sagsakternes tilstrækkeligt fuldstændige og præcise karakter – Kommissionens skøn
(Art. 101 TEUF)
(jf. præmis 124-132)
Konkurrence – administrativ procedure – anmodning om oplysninger – krav om forbindelse mellem de anmodede oplysninger og den overtrædelse, der undersøges – Kommissionens skønsmargen – et åbenbart urigtigt skøn foreligger ikke
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 18)
(jf. præmis 140-143)
Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelser – midlertidig karakter – følger
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1)
(jf. præmis 144-151, 416 og 417)
Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens beføjelser – beføjelse til at indhente udtalelser – erklæringer vedrørende en undersøgelses genstand – Kommissionens forpligtelse til i den form, som den selv måtte vælge, at registrere ethvert interview, der gennemføres af den – manglende registrering af det fulde indhold af visse interviews – sen fremsendelse af visse registreringer til den virksomhed, der er genstand for undersøgelsen – annullation af den afgørelse, som Kommissionen vedtog, efter at undersøgelsen var afsluttet – betingelse – den berørte virksomheds mulighed for bedre at kunne sikre sit forsvar, hvis der ikke havde foreligget formelle fejl – betingelse ikke opfyldt
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 19, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 773/2004, art. 3)
(jf. præmis 174-197)
Dominerende stilling – relevant marked – afgrænsning – kriterier – udskiftelighed – markedet for UMTS-baseband-chips – Kommissionens skøn – hensyntagen til forskellige vurderingselementer – lovlighed
(Art. 102 TEUF)
(jf. præmis 200-205, 209-221, 225-227 og 231-239)
Dominerende stilling – betingelse herfor – indicier – besiddelse af meget store markedsandele – normalt tilstrækkeligt bevis
(Art. 102 TEUF)
(jf. præmis 303-311)
Dominerende stilling – misbrug – salg af produkter til underbudspriser – rekonstruktion af de priser, der rent faktisk er blevet betalt til den dominerende virksomhed – pris-omkostningsanalyse udført med henblik på vurderingen af underbuddet – analyse baseret på regnskabsoplysninger fra den dominerende virksomhed – justeringer af de nævnte oplysninger for at afspejle den økonomiske virkelighed – lovlighed
(Art. 102 TEUF)
(jf. præmis 324-344, 355-361, 380-395 og 399-405)
Dominerende stilling – misbrug – salg af produkter til underbudspriser – pris-omkostningsanalyse udført med henblik på vurderingen af underbuddet – anvendelse af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger som referenceomkostninger – lovlighed
(Art. 102 TEUF)
(jf. præmis 432-443)
Dominerende stilling – misbrug – salg af produkter til underbudspriser – pris-omkostningsanalyse udført med henblik på vurderingen af underbuddet – priser, der er lavere end producentens gennemsnitlige samlede omkostninger, men højere end de gennemsnitlige variable omkostninger – kvalificering som underbudspriser – betingelse – priser fastsat med det formål at fortrænge en konkurrent – behov for at undersøge, om der foreligger konkurrencebegrænsende virkninger – foreligger ikke
(Art. 102 TEUF)
(jf. præmis 520-527)
Dominerende stilling – misbrug – salg af produkter til underbudspriser – pris-omkostningsanalyse udført med henblik på vurderingen af underbuddet – priser, der er lavere end producentens gennemsnitlige samlede omkostninger, men højere end de gennemsnitlige variable omkostninger – kvalificering som underbudspriser – betingelse – priser fastsat i den hensigt at fortrænge en konkurrent – række af alvorlige og samstemmende indicier, der godtgør denne hensigt
(Art. 102 TEUF)
(jf. præmis 536-579)
Dominerende stilling – misbrug – objektiv begrundelse – betingelser – adfærd retfærdiggjort med konkurrencefremmende fordele – adfærd objektivt nødvendig – alternative betingelser – fordeling af bevisbyrden
(Art. 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2)
(jf. præmis 588-604)
Dominerende stilling – misbrug – Kommissionens vedtagelse af en meddelelse om prioritering – følger – begrænsning af egen skønsbeføjelse
(Art. 102 TEUF); Kommissionens meddelelse 2009/C 45/02)
(jf. præmis 611-622)
Dominerende stilling – misbrug – salg af produkter til underbudspriser – underbudsadfærd begrænset til et specifikt segment af det relevante marked – ikke relevant
(Art. 102 TEUF)
(jf. præmis 642 og 643)
Konkurrence – administrativ procedure – undersøgelse af klager – klage over misbrug af dominerende stilling – Kommissionens skøn – Kommissionen ikke bundet af den retlige ramme og de retlige vurderinger, som en klager har fremført
(Art. 102 TEUF; Kommissionens meddelelse 2004/C 101/05, punkt 55)
(jf. præmis 644 og 645)
Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed
(Art. 263 TEUF og 296 TEUF)
(jf. præmis 737, 739 og 741)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – fastsættelse af værdien af afsætningen – referenceår – anvendelsen af oplysninger om salg udført pr. kalenderår – lovlighed
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 13, 15 og 16)
(jf. præmis 763-768)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – overtrædelsens varighed – multiplikation af det beløb, der fastsættes i kraft af omsætningens værdi, med det antal år, virksomheden har deltaget i overtrædelsen – denne metode ikke anvendt – Kommissionens forpligtelse til at begrunde denne manglende anvendelse – begrundelsen skal meddeles samtidig med den afgørelse, hvorved bøden pålægges
(Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 24 og 37)
(jf. præmis 769-778)
Konkurrence – EU-regler – territorialt anvendelsesområde – Kommissionens kompetence – lovlighed under hensyn til folkeretten – gennemførelse eller kvalificerede virkninger af den ulovlige praksis i EØS – alternative fremgangsmåder – kriteriet om iværksættelse
(Art. 102 TEUF)
(jf. præmis 785-793)
Dominerende stilling – misbrug – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater – bedømmelseskriterier – praksis, der har til formål at udelukke den største konkurrent, der er etableret på det indre marked, fra dette marked – praksis, der vedrører halvfabrikata beregnet til enheder, der markedsføres i EU – egnethed til at påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne
(Art. 102 TEUF)
(jf. præmis 796-800)
Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – Domstolens prøvelsesret – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – omfang – fastsættelse af størrelsen af den pålagte bøde – bedømmelseskriterier – overtrædelsens grovhed og varighed – overholdelse af proportionalitetsprincippet og af ligebehandlingsprincippet – hensyntagen til retningslinjerne for beregning af bøder
(Art. 101, stk. 1, TEUF og art. 261 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3 og art. 31; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02)
(jf. præmis 802-819)
Resumé
I et annullationssøgsmål anlagt af Qualcomm Inc. til prøvelse af Europa-Kommissionens afgørelse, hvorved Qualcomm Inc. blev pålagt en bøde for misbrug af dominerende stilling på markedet for UMTS-chips ( 1 ), bekræftede Rettens Første Udvidede Afdeling Kommissionens konklusion om, at Qualcomm havde misbrugt sin dominerende stilling på dette marked ved selektivt at anvende priser, der var lavere end omkostningerne, over for nogle vigtige kunder med det formål at fortrænge en konkurrent. I medfør af sin fulde prøvelsesret nedsatte Retten ikke desto mindre den bøde, som Qualcomm er blevet pålagt, lidt.
Qualcomm er en amerikansk virksomhed, der er aktiv inden for mobilteknologi og trådløs teknologi, og som udvikler og leverer baseband-chips sammen med sine datterselskaber. Disse chips sælges til virksomheder, som anvender dem til mobiltelefoner, tablets, bærbare computere, datamoduler og andre elektroniske forbrugsgoder.
Den 30. juni 2009 indgav Icera Inc. en klage til Kommissionen over Qualcomm for overtrædelse af konkurrencereglerne, som efterfølgende blev erstattet af en revideret og ajourført udgave af 8. april 2010, på grundlag af hvilken Kommissionen indledte en undersøgelse.
I 2012 fremlagde Nvidia Corp., som havde erhvervet Icera, yderligere oplysninger, hvori selskabet medtog klagen og fremsatte beskyldninger om underbudspriser over for Qualcomm.
Mellem juni 2010 og juli 2015 sendte Kommissionen en række anmodninger om oplysninger til Qualcomm, Icera eller Nvidia og andre aktører i sektoren for baseband-chips.
Den 16. juli 2015 indledte Kommissionen en procedure mod Qualcomm vedrørende et angiveligt misbrug af selskabets dominerende stilling i form af underbudspriser på markedet for UMTS-chips. Qualcomm fik tilsendt en klagepunktsmeddelelse i december 2015, som bl.a. blev fulgt op af en høring og flere undersøgelsestiltag fra Kommissionens side.
Qualcomm fik tilsendt en supplerende klagepunktsmeddelelse i juli 2018, hvori en mere begrænset underbudsperiode blev gjort gældende, og som anvendte en revideret metode til at foretage en sammenligning af denne virksomheds priser og omkostninger vedrørende de omhandlede angivelige underbudssalg.
Efter at Kommissionen havde modtaget Qualcomms svar, afholdt en ny høring og fremsendt en anden anmodning om oplysninger samt en sagsfremstillingsmeddelelse til Qualcomm, fastslog Kommissionen ved afgørelse af 18. juli 2019 ( 2 ), at Qualcomm havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for UMTS-chips ved mellem den 1. juli 2009 og den 30. juni 2011 at levere visse mængder af tre af sine UMTS-chips til to af sine største kunder, nemlig Huawei og ZTE, til priser, der lå under produktionsomkostningerne, med det formål at udelukke Icera, selskabets daværende største konkurrent på det førende segment for markedet for UMTS-chips. Kommissionen pålagde således Qualcomm en bøde på 242042000 EUR.
Qualcomm anlagde et annullationssøgsmål ved Retten til prøvelse af denne afgørelse.
Rettens bemærkninger
Om de procedurefejl, som Kommissionen angiveligt begik
Til støtte for søgsmålet påberåbte Qualcomm sig flere procedurefejl, som Kommissionen angiveligt havde begået, herunder bl.a. undersøgelsens uforholdsmæssige varighed.
Retten bemærkede i denne forbindelse, at undersøgelsen som helhed ganske vist havde varet ca. syv år fra modtagelsen af de oplysninger, som gjorde det muligt for Kommissionen at indlede sin undersøgelse af den påtalte adfærd. Henset til sagens særlige omstændigheder og navnlig dens kompleksitet var denne varighed imidlertid ikke uforholdsmæssig.
Qualcomms adfærd havde endvidere en indvirkning på varigheden af denne procedure, eftersom selskabet ni gange havde henvendt sig til høringskonsulenten og anmodet om flere forlængelser af fristen, udsættelse af en høring og afholdelse af en yderligere høring. Idet Qualcomm havde anlagt et annullationssøgsmål til prøvelse af en anmodning om oplysninger fra Kommissionen og derefter en appel til prøvelse af Rettens dom, hvorved Kommissionen blev frifundet, kunne selskabet desuden ikke være uvidende om, at dette nødvendigvis ville forsinke undersøgelsen.
Selv hvis det antages, at undersøgelsens varighed kan betragtes som uforholdsmæssig, kunne denne tilsidesættelse af princippet om en rimelig frist under alle omstændigheder ikke medføre annullation af den anfægtede afgørelse, eftersom Qualcomm ikke havde godtgjort, hvorledes denne angivelige procedurefejl havde haft en negativ indvirkning på selskabets muligheder for forsvar.
Retten forkastede ligeledes Qualcomms forskellige kritikpunkter mod de sagsakter, som Kommissionen havde fremsendt til den under den administrative procedure.
I denne forbindelse kritiserede Qualcomm bl.a. Kommissionen for at have tilsidesat sin forpligtelse til at tage detaljerede notater af samtlige møder, telefonsamtaler og interviews med bl.a. tredjeparter med henblik på at indsamle oplysninger om genstanden for dens undersøgelse og til effektivt at stille disse notater til rådighed for Qualcomm. Idet Qualcomm imidlertid ikke havde godtgjort, at selskabet ville have været bedre i stand til at varetage sit forsvar, hvis de angivelige procedurefejl ikke havde foreligget, fastslog Retten, at selv om det var korrekt, at Kommissionen ikke havde registreret de nævnte møder, telefonsamtaler og interviews, og at visse af notaterne herom var for kortfattede til at afhjælpe denne manglende registrering, kunne dette under alle omstændigheder ikke medføre annullation af den anfægtede afgørelse.
Afgrænsningen af det relevante marked som omhandlet i artikel 102 TEUF
Hvad angår realiteten forkastede Retten bl.a. Qualcomms klagepunkt om, at Kommissionen burde have anvendt »small but significant and non-transitory increase in price«-testen for at afgrænse det relevante marked med henblik på anvendelsen af artikel 102 TEUF, som forbyder misbrug af en dominerende stilling på det indre marked eller en væsentlig del heraf.
Retten bemærkede i denne forbindelse, at selv om denne test udgør en anerkendt metode til afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med undersøgelsen af, om der foreligger misbrug af dominerende stilling, er der ikke tale om den eneste metode, som Kommissionen kan anvende. Kommissionen rådeer i denne forbindelse over en vis skønsmargen.
For at afgrænse det relevante marked med henblik på anvendelsen af artikel 102 TEUF kan Kommissionen derfor ligeledes tage hensyn til andre værktøjer, såsom markedsundersøgelser eller en vurdering af forbrugernes og konkurrenternes synspunkter, uden at skulle overholde en rangorden mellem de forskellige vurderingselementer, som den råder over.
Qualcomms misbrug af sin dominerende stilling i form af underbudspriser
Eftersom Qualcomms misbrug af dominerende stilling ifølge den anfægtede afgørelse fulgte af den omstændighed, at Qualcomm havde leveret visse mængder af tre af sine UMTS-chips til to af sine største kunder til priser, der lå under omkostningerne, med det formål at udelukke Icera fra markedet, anfægtede Qualcomm både Kommissionens pris-omkostningsanalyse for de pågældende chips og dennes konklusioner vedrørende Iceras udelukkelse fra markedet.
A. Pris-omkostningsanalysen af de omhandlede UMTS-chips
Hvad angår pris-omkostningsanalysen af UMTS-chips i den anfægtede afgørelse kritiserede Qualcomm bl.a. Kommissionens valg om at anvende langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger (»LRAIC«) som referenceomkostninger.
Retten præciserede i denne forbindelse, at det følger af fast retspraksis, at priser, der er lavere end den pågældende virksomheds gennemsnitlige variable omkostninger (herefter »GVO«), principielt skal anses for misbrug som omhandlet i artikel 102 TEUF, for så vidt som en dominerende virksomhed ved at anvende sådanne priser formodes ikke at forfølge noget andet økonomisk formål end at udelukke sine konkurrenter (den første hypotese). Priser, der er lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger (herefter »GSO«), men højere end GVO, kan derimod kun anses for misbrug, når de fastsættes som led i en plan om at eliminere en konkurrent (den anden hypotese).
Da den anfægtede afgørelse imidlertid falder under den anden ovenfor nævnte hypotese, bemærkede Retten, at Kommissionen ikke kunne kritiseres for at have anvendt LRAIC i stedet for GSO som referenceomkostninger med henblik på sin pris-omkostningsanalyse, for så vidt som de førstnævnte er lavere og følgelig mere fordelagtige for Qualcomm end de sidstnævnte. Det var i øvrigt ikke nødvendigt for Kommissionen at fastslå, om Qualcomms priser også var lavere end GVO eller LRAIC, eftersom den under alle omstændigheder havde valgt at undersøge Qualcomms hensigt om at fortrænge en konkurrent.
Eftersom en beregning af priser, der udelukkende er baseret på de variable omkostninger, ikke er egnet til at identificere eksistensen af underbudspriser i halvledersektoren, der er kendetegnet ved høje faste omkostninger, navnlig inden for forskning og udvikling, var anvendelsen af LRAIC som referenceomkostning i øvrigt hensigtsmæssig med henblik på at påvise, at der forelå underbudspriser i denne sektor.
B. Iceras fortrængning fra markedet
Hvad angår Kommissionens konklusioner vedrørende Iceras udelukkelse fra markedet kritiserede Qualcomm bl.a. Kommissionen for ikke at have foretaget en analyse af den »lige så effektive« konkurrent på det relevante marked, og for ikke at have undersøgt, om den påtalte adfærds markedsdækning var af et tilstrækkeligt omfang til at kunne skabe konkurrencebegrænsende virkninger.
Hvad angår dette sidste punkt påpegede Retten, at Kommissionen i modsætning til, hvad Qualcomm havde gjort gældende, ikke er forpligtet til ved sin undersøgelse af, om der eventuelt anvendes underbudspriser af en dominerende virksomhed, at undersøge, om den omtvistede praksis’ markedsdækning er af et tilstrækkeligt omfang til, at denne praksis har konkurrencebegrænsende virkninger.
Hvad angår argumenterne om den angivelige manglende anvendelse af kriteriet om den »lige så effektive« konkurrent på det relevante marked bemærkede Retten, at i forbindelse med en undersøgelse af potentielle underbudspriser omfatter den analyse, hvorved Kommissionen, som det er tilfældet i den foreliggende sag, sammenligner de priser, som en virksomhed med en dominerende stilling anvender, med visse af sine omkostninger med henblik på at vurdere, om virksomheden har anvendt priser, der er lavere end GSO, men højere end GVO, allerede en analyse af den »lige så effektive« konkurrent. For så vidt som den dominerende virksomhed fastsætter sine priser på et niveau, der er lavere end GSO, men højere end GVO, har en konkurrent, der er »lige så effektiv« som denne virksomhed, nemlig principielt ikke mulighed for at konkurrere med disse priser på grund af sin mindre økonomiske kapacitet uden at lide tab, der er uholdbare på lang sigt. Sådanne priser kan således fortrænge den »lige så effektive« konkurrent, hvilket svarer til, hvad Kommissionen skal påvise i forbindelse med anvendelsen af kriteriet om den »lige så effektive« konkurrent med henblik på at føre bevis for en konkurrencebegrænsende praksis’ potentiale for fortrængning.
Hvad angår konklusionen i den anfægtede afgørelse om Qualcomms hensigt om at fortrænge Icera fra det relevante marked anførte Retten endvidere, at Kommissionen havde underbygget denne konstatering ved at fremlægge både direkte og indirekte beviser. Idet Qualcomm i denne sammenhæng havde rejst tvivl om Kommissionens fortolkning af flere interne e-mailudvekslinger, bemærkede Retten, at Qualcomm hverken havde bestridt de øvrige direkte beviser eller den række af indirekte beviser, som Kommissionen havde støttet sig på, selv om disse beviser i sig selv var tilstrækkelige til at godtgøre, at Qualcomm havde til hensigt at fortrænge Icera. Under alle omstændigheder udgjorde de anfægtede e-mailudvekslinger ifølge Retten ligeledes en række alvorlige og samstemmende indicier, der gjorde det muligt at fastslå, at Qualcomm havde til hensigt at fortrænge Icera.
Kommissionens overholdelse af sin meddelelse om prioritering ( 3 )
Retten forkastede ligeledes de forskellige klagepunkter om Kommissionens manglende overholdelse af sin egen meddelelse om prioritering.
Selv om denne meddelelse ifølge Retten begrænser Kommissionens skønsbeføjelse, for så vidt som den i et konkret tilfælde ikke kan fravige den uden at angive en begrundelse herfor, havde Qualcomm ikke godtgjort, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse havde fraveget den generelle ramme for den analyse, der er fastsat i meddelelsen om prioritering.
Under henvisning til denne meddelelse og til Domstolens praksis var Retten enig med Kommissionen i, at denne institution i den anfægtede afgørelse havde ret til at pålægge sanktioner for en adfærd, der var begrænset til et relevant markedssegment, uden at være forpligtet til nøjagtigt at afgrænse dette segment, således som den er forpligtet til at gøre for så vidt angår det relevante marked med henblik på at efterprøve, om der foreligger en dominerende stilling.
Den angivelige manglende forbindelse mellem det misbrug af dominerende stilling, som Kommissionen konstaterede, og de angivelige overtrædelser af artikel 102 TEUF, der var genstand for klagen
I modsætning til, hvad Qualcomm havde gjort gældende, kunne den angivelige manglende forbindelse mellem misbruget af selskabets dominerende stilling i form af underbudspriser, som fastslået i den anfægtede afgørelse, og de beskyldninger, der var genstand for den oprindelige klage, heller ikke rejse tvivl om lovligheden af den anfægtede afgørelse.
Qualcomm kritiserede i denne forbindelse nærmere bestemt den omstændighed, at Nvidia først havde fremsat de første indsigelser om underbudspriser i 2012, dvs. tre år efter indgivelsen af klagen over Qualcomm.
I denne forbindelse bemærkede Retten ikke desto mindre, at det er Kommissionens sædvanlige praksis at give klageren mulighed for at uddybe de påstande, der er fremsat i klagen, med henblik på at tage hensyn til Kommissionens første reaktion, således som det har været tilfældet i den foreliggende sag.
Det følger i øvrigt af behovet for effektivt at kunne overvåge anvendelsen af konkurrencereglerne, at Kommissionen ikke kan være bundet af den retlige ramme og de retlige vurderinger, som en klager har fremført.
Under alle omstændigheder havde Qualcomm ikke præciseret, hvorledes den omstændighed, at klageren først fremsatte sine beskyldninger om underbud relativt sent, kunne rejse tvivl om Kommissionens konklusioner på dette punkt, som blev vedtaget efter en grundig af denne institution foretaget undersøgelse.
Beregningen af den bøde, der blev pålagt Qualcomm
I den anfægtede afgørelse besluttede Kommissionen at pålægge Qualcomm en bøde beregnet på grundlag af principperne i retningslinjerne af 2006.
For at beregne grundbeløbet for denne bøde fastsatte Kommissionen først afsætningens værdi som omhandlet i de nævnte retningslinjer ved at sammenlægge værdien af Qualcomms afsætning af UMTS-chips mellem andet kvartal af 2009 og første kvartal af 2011. Kommissionen anvendte derefter en grovhedsfaktor og tilføjede et yderligere beløb for afskrækkende virkning. Endelig fandt Kommissionen, at grundbeløbet ikke burde justeres, idet der ikke forelå skærpende eller formildende omstændigheder.
Retten fastslog i denne forbindelse for det første, at Kommissionen med rette kunne beregne grundbeløbet på grundlag af oplysninger, der blev anset for at være mere pålidelige, og som Qualcomm havde fremlagt vedrørende værdien af selskabets afsætning for hvert kalenderår og ikke for hvert regnskabsår.
Hvad derimod angår Kommissionens henvisning til Qualcomms afsætning i hele overtrædelsesperioden fremgår det af punkt 24 i retningslinjerne af 2006, at for at tage fuldt hensyn til, hvor længe de enkelte virksomheder har deltaget i overtrædelsen, multipliceres det beløb, der fastsættes på grundlag af afsætningens værdi, med det antal år, virksomheden har deltaget i overtrædelsen.
Det følger heraf, at Kommissionen ved at sammenlægge værdien af Qualcomms afsætning under hele overtrædelsens varighed i stedet for at multiplicere afsætningens værdi i det sidste kalenderår for overtrædelsen med det antal år, virksomheden deltog i overtrædelsen, tilsidesatte punkt 24 i retningslinjerne af 2006.
Selv om det er korrekt, at punkt 37 i retningslinjerne af 2006 generelt giver Kommissionen mulighed for at fravige den metode, der er fastsat i disse retningslinjer, forholder det sig ikke desto mindre således, at den i et sådant tilfælde er forpligtet til at give en særlig begrundelse for sit valg om ikke at anvende den nævnte metode og til at meddele denne begrundelse samtidig med den anfægtede afgørelse, hvilket den ikke gjorde i den foreliggende sag.
Retten annullerede derfor den anfægtede afgørelse, for så vidt som den fastsatte Qualcomms bøde til 242042000 EUR.
Rettens fastsættelse af den bøde, der blev pålagt Qualcomm
Den fulde prøvelsesret giver Retten beføjelse til ud over en simpel legalitetskontrol af sanktionen, som kun tillader frifindelse i annullationssøgsmålet eller annullation af den anfægtede retsakt, at anlægge sin egen vurdering i stedet for Kommissionens og følgelig at omgøre den anfægtede retsakt under hensyntagen til alle faktiske omstændigheder med henblik på bl.a. at ændre bødens størrelse med henblik på såvel at nedsætte som at forhøje bøden.
Under udøvelse af denne kompetence fandt Retten, at den metode, der er fastsat i retningslinjerne af 2006, skulle anvendes til at fastsætte størrelsen af den bøde, der skulle pålægges Qualcomm i den foreliggende sag. Under anvendelse af denne metode fastsatte Retten den bøde, som Qualcomm blev pålagt, for i to år at have anvendt selektive underbudspriser med det formål at udelukke Icera fra markedet for UMTS-chips til 238732659,33 EUR.
( 1 ) – UMTS-chips er baseband-chips, som anvender tredje generation af kommunikationsstandarderne (3G) baseret på teknologien »Universal Mobile Telecommunications System«.
( 2 ) – Kommissionens afgørelse C(2019) 5361 final af 18.7.2019 om en procedure i henhold til artikel 102 [TEUF] og artikel 54 i EØS-aftalen (sag AT.39711 – Qualcomm (underbud)) (herefter »den anfægtede afgørelse«).
( 3 ) – Kommissionens meddelelse om vejledning om Kommissionens prioritering af håndhævelsen i forbindelse med anvendelsen af [artikel 102 TEUF] på virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd (EUT 2009, C 45, s. 7, herefter »meddelelsen om prioritering«).