Sag T-642/19

JCDecaux Street Furniture Belgium

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Første Afdeling) af 7. september 2022

»Statsstøtte – støtte ydet af Belgien til JCDecaux Street Furniture Belgium – afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked og anordnes tilbagesøgt – fordel – begrundelsespligt«

Statsstøtte – begreb – en stats tildeling af en fordel ved hjælp af statsmidler – tildeling til en privat virksomhed af retten til at drive gademøbler uden betaling af leje eller afgifter for en længere periode end den i den oprindelige aftale fastsatte – foranstaltning, der har til formål at kompensere for et tab, som er påført den pågældende virksomhed i forbindelse med opfyldelsen af de kontraktlige forpligtelser – afgørelse, der letter en virksomheds byrder – omfattet – formål, som staten forfølger – irrelevans

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 20-30, 42 og 63)
Statsstøtte – begreb – vurdering på grundlag af kriteriet om den private investor – vurdering i henhold til alle de relevante elementer i den omtvistede transaktion og dens sammenhæng – medlemsstatens forpligtelse til at fremlægge objektive elementer, som kan efterprøves, og hvoraf den økonomiske karakter af dens virksomhed fremgår

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 37-42)
Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – sondring mellem kravet om selektivitet og den parallelle identificering af en økonomisk fordel samt mellem en støtteordning og en individuel støtte

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 53)
Statsstøtte – begreb – foranstaltninger med henblik på kompensation for udgifter til offentlig tjeneste, som en virksomhed har påtaget sig – første betingelse fastsat i Altmark-dommen – klart definerede public service-forpligtelser – der foreligger ikke en begunstiget virksomhed, som rent faktisk er pålagt at udføre public service-forpligtelser

(Art. 106, stk. 2, TEUF og art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 69-73)
Statsstøtte – begreb – foranstaltninger med henblik på kompensation for udgifter til offentlig tjeneste, som en virksomhed har påtaget sig – ikke omfattet – betingelser opstillet i Altmark-dommen – kumulativ karakter

(Art. 106, stk. 2, TEUF og art. 107, stk. 1, TEUF)

(jf. præmis 74)
Statsstøtte – kommissionsafgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og pålægges tilbagesøgt – Kommissionens mulighed for at overlade det til de nationale myndigheder at beregne den nøjagtige sum, der skal tilbagebetales

(Art. 108 TEUF)

(jf. præmis 96)
Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – den tiårige forældelsesfrist i forordning 2015/1589 – forældelsesfristens begyndelsestidspunkt – det tidspunkt, hvor støtten blev ydet støttemodtageren

(Art. 108, stk. 2, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 17, stk. 2)

(jf. præmis 100 og 101)

Resumé

Ville de Bruxelles (kommune i hovedstadsregionen Bruxelles, Belgien) og selskabet JCDecaux Street Furniture Belgium (herefter »JCDecaux«) indgik to på hinanden følgende aftaler om tilrådighedsstillelse af forskellige gademøbler, hvoraf en del kunne benyttes i reklameøjemed.

Den første aftale af 16. juli 1984 (herefter »aftalen fra 1984«) bestemte, at JCDecaux for Ville de Bruxelles stillede busskure med reklame og gademøbler til rådighed, som selskabet fortsat ejede. I henhold til denne aftale var JCDecaux berettiget til i reklameøjemed at drive de leverede busskure og gademøbler for en periode på 15 år regnet fra opsætningstidspunktet uden at betale leje, brugsafgift eller gebyr eller afgift, men skulle som modydelse levere et antal naturalydelser.

I forbindelse med et nyt udbud i 1998 optog Ville de Bruxelles i bilag 10 til de særlige udbudsbetingelser (herefter »bilag 10«) busskurene og gademøblerne, hvoraf retten til at drive dem endnu ikke var udløbet i henhold til bestemmelserne i aftalen fra 1984.

Eftersom JCDecaux vandt dette udbud, underskrev selskabet en anden aftale med Ville de Bruxelles den 14. oktober 1999 (herefter »aftalen fra 1999«), i henhold til hvilken sidstnævnte blev ejer af de opsatte gademøbler mod betaling af en pris pr. leveret produkt. JCDecaux skulle betale en månedlig leje for udnyttelsen af de gademøbler, der var genstand for aftalen, til reklameformål.

Ved gennemførelsen af aftalen fra 1999 blev visse anordninger, der er opført i bilag 10, fjernet inden den udløbsdato, der var fastsat for dem i dette bilag, mens andre blev opretholdt efter disse datoer. For så vidt angår sidstnævnte anordninger betalte sagsøgeren i modsætning til dem, der var omfattet af aftalen fra 1999, hverken leje eller afgift til Ville de Bruxelles.

Efter at have modtaget en klage fastslog Europa-Kommissionen ved afgørelse af 24. juni 2019 ( 1 ), at JCDecaux havde modtaget statsstøtte, der var uforenelig med det indre marked, for et beløb svarende til den leje og de afgifter, som selskabet ikke havde betalt for de reklamesøjler, der er opstillet i henhold til aftalen fra 1984, hvis drift videreførtes efter datoen for deres planlagte fjernelse ifølge bilag 10 til aftalen fra 1999 fra den 15. september 2001 til den 21. august 2010.

Det annullationssøgsmål, som JCDecaux havde anlagt til prøvelse af den anfægtede afgørelse, blev forkastet af Retten, som i denne forbindelse præciserede begrebet »økonomisk fordel« som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF og udgangspunktet for forældelsesfristen for tilbagesøgning af støtte i forbindelse med en aftale om drift af gademøbler til reklameformål.

Rettens bemærkninger

Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en økonomisk fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, begyndte Retten med at tilbagevise argumentationen om, at driften af anordninger, der er opført i bilag 10 efter udløbsdatoen, ville have gjort det muligt at opretholde den økonomiske ligevægt i aftalen fra 1984 ved at kompensere for den ulempe, som JCDecaux led som følge af den førtidige fjernelse af et vist antal af de søjler, der er opført i samme bilag.

Retten bemærkede i denne forbindelse indledningsvis, at begrebet »statsstøtte« er et objektivt juridisk begreb, der defineres direkte i artikel 107, stk. 1, TEUF, som ikke sondrer ud fra grundene til eller formålet med de statslige interventioner, men definerer disse i kraft af deres virkninger. Den omstændighed, at formålet med en statslig foranstaltning var at opretholde den økonomiske ligevægt mellem parterne i en aftale, eller at dette formål var i overensstemmelse med principperne i national ret, gør det derfor ikke muligt på forhånd at udelukke kvalificeringen af en sådan foranstaltning som statsstøtte.

Eftersom aftalen fra 1999 betingede driften af gademøbler på Bruxelles kommunes område af betaling af leje og afgifter, medførte JCDecaux’ drift af de anordninger, der er opført i bilag 10, efter den i samme bilag fastsatte udløbsdato uden at betale hverken leje eller afgift til Ville de Bruxelles en lettelse af disse byrder.

Endelig kunne kompensationsmekanismen for aftalen fra 1984 ikke anses for en adfærd, som en markedsøkonomisk aktør af en størrelse, der kan sammenlignes med størrelsen af den offentlige sektors forvaltningsorganer, under tilsvarende omstændigheder kunne foranlediges til at udvise.

Det fremgår nemlig ikke af nogen oplysninger i sagen, at Ville de Bruxelles foretog en analyse af JCDecaux’ faktiske indtægtstab forbundet med den førtidige fjernelse af visse anordninger, der er opført i bilag 10, og den fortjeneste, der skulle oppebæres gennem opretholdelsen af andre anordninger, der er opført i samme bilag. Den fulgte heller ikke gennemførelsen af kompensationsmekanismen i aftalen fra 1984. Uanset spørgsmålet om, hvorvidt en skriftlig formalisering af kompensationsmekanismen i aftalen fra 1984 var nødvendig, fastslog cour d’appel de Bruxelles (appeldomstolen i Bruxelles) ved dom af 2016, at JCDecaux ved ikke at overholde de udløbsfrister, der er opført i bilag 10 vedrørende visse anordninger, som er opført i samme bilag, uberettiget havde drevet disse anordninger.

Det var derfor med rette, at Kommissionen fandt, at sagsøgerens opretholdelse og drift af visse anordninger opført i bilag 10 efter den i samme bilag fastsatte udløbsdato udgjorde en økonomisk fordel som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, selv om denne opretholdelse var en kompensationsmekanisme i aftalen fra 1984.

Retten forkastede ligeledes klagepunktet om, at Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn og begået en retlig fejl ved at antage, at JCDecaux havde nydt godt af en besparelse med hensyn til leje og afgifter, der udgjorde en fordel.

Eftersom en af betingelserne i aftalen fra 1999 for at drive gademøbler til reklameformål var betaling af leje, var det med rette, at Kommissionen konkluderede, at JCDecaux’ drift af visse anordninger opført i bilag 10 efter den udløbsdato, der er fastsat i samme bilag, uden at opfylde en sådan forpligtelse, udgjorde en fordel ved hjælp af statsmidler som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

Hvad angår afgifterne bemærkede Retten, at Ville de Bruxelles fra 2001 havde indført en afgift på midlertidige reklamer i og på offentligt område. Selv om fritagelsen for betaling af denne sidstnævnte kunne være berettiget i forbindelse med drift af gademøbler, der benyttes til reklameformål, og som anvendes af Ville de Bruxelles til eget brug, fandt en sådan fritagelse ikke anvendelse, når de nævnte gademøbler blev drevet med samme formål af tredjemand. Det var derfor med rette, at Kommissionen fastslog, at fritagelsen for betaling af afgifter til fordel for JCDecaux indtil afgiftsåret 2009 indebar en fordel ved hjælp af statsmidler fra Ville de Bruxelles. I øvrigt havde de belgiske myndigheder selv under den formelle undersøgelsesprocedure for Kommissionen anført, at Ville de Bruxelles havde konkluderet, at en fritagelse for afgifter for gademøbler, der benyttes til reklameformål af tredjemænd, alene med den begrundelse, at de tilhørte Ville de Bruxelles, selv om selskabet ikke drev dem, kunne skabe en urimelig situation i forhold til operatører af andre reklamesøjler.

Hvad for det andet angår udgangspunktet for forældelsesfristen for tilbagesøgning af støtten fastslog Retten, at det var med rette, at Kommissionen fandt, at begyndelsestidspunktet for denne frist ikke var det tidspunkt, hvor afgørelsen om at foretage den angivelige kompensation blev truffet, men den dato, hvorfra sagsøgeren rent faktisk fik fordelen ved ikke at betale leje og afgifter, dvs. den dato, hvor de anordninger, der er opført i bilag 10, og som blev opretholdt efter udløbsdatoen i samme bilag, skulle have været fjernet.

( 1 ) – Kommissionens afgørelse C(2019) 4466 final af 24.6.2019 om statsstøtte SA.33078 (2015/C) (ex 2015/NN) ydet af Belgien til fordel for JCDecaux Belgium Publicité (herefter »den anfægtede afgørelse«).