Sag T-574/19

Tinnus Enterprises LLC

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Rettens dom (Tiende Afdeling) af 18. november 2020

»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver væskedistributionsudstyr – ugyldighedsgrund – manglende overholdelse af betingelserne for beskyttelse – artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002 – elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion – artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002«

EF-design – ugyldighedsgrunde – design, der er bestemt af deres tekniske funktion – elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion – bedømmelseskriterier – tilstedeværelse af alternative design – ingen betydning

(Rådets forordning nr. 6/2002, tiende betragtning og art. 8, stk. 1)

(jf. præmis 15, 16, 65 og 101)
EF-design – ugyldighedsgrunde – design, der er bestemt af deres tekniske funktion – elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion – bedømmelseskriterier – hensyntagen til de objektive relevante omstændigheder

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 8, stk. 1)

(jf. præmis 17, 23-25, 41, 42, 54, 66, 81 og 95)
EF-design – ugyldighedsgrunde – design, der er bestemt af deres tekniske funktion – gengivelse af væskedistributionsudstyr

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 8, stk. 1)

(jf. præmis 93, 96, 97 og 99)

Resumé

Tinnus Enterprises LLC var indehaver af det under nr. 1 431 829-0001 registrerede EF-design, for hvilket der blev indgivet ansøgning til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) den 10. marts 2015, og som skulle anvendes på produktet »væskedistributionsudstyr«. Den 7. juni 2016 og den 19. april 2017 indgav Mystic Products Import & Export SL og Koopman International BV ugyldighedsbegæringer vedrørende det omtvistede design. De påberåbte sig bl.a. artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 ( 1 ), hvorefter et EF-design ikke kan opretholdes for de elementer af et produkts udseende, der alene er bestemt af produktets tekniske funktion.

Ved en bekræftende afgørelse af 12. juni 2019 erklærede EUIPO det omhandlede design ugyldigt, idet det fastslog, at designet var baseret på elementer af udseendet af et produkt, nemlig væskedistributionsudstyr, der alene var bestemt af produktets tekniske funktion. Tinnus Enterprises anlagde sag med påstand om annullation af afgørelsen ved Retten.

Retten frifandt i sin dom af 18. november 2020 EUIPO i den sag, som Tinnus Enterprises havde anlagt, og fortolkede for første gang artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, hvorved den supplerede Domstolens analyse i dom af 8. marts 2018, DOCERAM ( 2 ).

Rettens bemærkninger

Retten bemærkede først, at ifølge DOCERAM-dommen skal det ved vurderingen af, om elementerne af et produkts udseende alene er bestemt af produktets tekniske funktion, godtgøres, at denne funktion er den eneste faktor, der har været bestemmende for disse elementer, idet det i denne forbindelse ikke er afgørende, om der foreligger alternative design. Vurderingen skal foretages ved at gennemføre tre trin bestående i at fastlægge det omhandlede produkts tekniske funktion, analysere elementerne af det pågældende produkts udseende og undersøge, om disse elementer, henset til alle de relevante objektive omstændigheder, udelukkende er bestemt af det pågældende produkts tekniske funktion. Retten præciserede, at hvis mindst et af elementerne af det pågældende produkts udseende ikke alene er bestemt af produktets tekniske funktion, er designet gyldigt og beskytter dette element.

Retten bemærkede desuden, at hvis alle elementer af det pågældende produkts udseende alene er bestemt af dets tekniske funktion, er et design ikke gyldigt, medmindre udformningen af disse elementer er bestemt af hensyn, der ikke alene vedrører behovet for at opfylde det pågældende produkts tekniske funktion, idet de giver et visuelt helhedsindtryk, der går videre end den rent tekniske funktion. I det foreliggende tilfælde fandt Retten, at EUIPO havde gennemført alle de nødvendige trin med henblik på anvendelse af artikel 8, stk. 1, i forordningen korrekt.

Herefter bekræftede Retten, efter at den havde bemærket, at identifikationen af elementerne af et produkts udseende skal foretages i hvert enkelt tilfælde ved hjælp af enten en simpel visuel analyse af designet eller en indgående undersøgelse af dette, at EUIPO’s tilgang var korrekt, og fastslog, at den omstændighed, at der var et sammenfald mellem elementerne af det omhandlede produkts udseende og de individuelle bestanddele, som det bestod af, ikke betød, at appelkammeret havde begået en fejl ved identifikationen af disse elementer.

Desuden bemærkede Retten, at ifølge DOCERAM-dommen er tilstedeværelsen af alternative design, der gør det muligt at opnå den samme tekniske funktion, en objektiv relevant omstændighed, der skal tages hensyn til ved bedømmelsen af, om elementerne af det pågældende produkts udseende alene er bestemt af dets tekniske funktion. Retten fandt i denne henseende, at EUIPO i sin analyse af det omhandlede design med rette ikke udelukkende havde støttet sin konklusion om, at alle elementer af det omhandlede produkts udseende alene var bestemt af dets tekniske funktion, på det forhold, at Tinnus Enterprises var indehaver af andre design, men også havde taget hensyn til andre relevante objektive omstændigheder, herunder bl.a. sagsøgerens europæiske patentansøgning.

Endelig fandt Retten, at EUIPO havde taget hensyn til samtlige relevante objektive omstændigheder, der var understøttet af pålideligt bevismateriale, med henblik på at konkludere, at det omhandlede produkts udseende ikke var resultatet af en særlig udformning af elementerne af udseendet, der var bestemt af æstetiske hensyn, men udelukkende var bestemt af produktets tekniske funktion. Retten frifandt derfor EUIPO.

( 1 ) – Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12.12.2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1).

( 2 ) – Domstolens dom af 8.3.2018, DOCERAM (C-395/16, EU:C:2018:172).