Sag T-20/19

Pablosky, SL

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Rettens dom (Anden Afdeling) af 8. juli 2020

»EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket mediFLEX easystep – det ældre EU-figurmærke Stepeasy – relative registreringshindringer – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001«

EU-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – prøvelse af lovligheden af appelkamrenes afgørelser – prøvelse af den retlige vurdering af de faktiske omstændigheder – prøvelse af appelkammerets vurdering vedrørende risikoen for forveksling – ingen anfægtelse af konstateringerne hvad angår de faktorer, der er af afgørende betydning for analysen af denne risiko – virkning

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 72)

(jf. præmis 26)
EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser – risiko for forveksling med det ældre varemærke – vurdering af risikoen for forveksling – fastlæggelse af den relevante kundekreds – kundekredsens opmærksomhedsniveau

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 8, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 38-40 og 42)
EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser – risiko for forveksling med det ældre varemærke – vurdering af risikoen for forveksling – fastlæggelse af den relevante kundekreds – kundekredsens opmærksomhedsniveau – sundhedsvarer

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 8, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 41)
EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærket mediFLEX easystep og figurmærket Stepeasy

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 8, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 45, 53-57 og 110-117)
EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser – lighed mellem de pågældende varer eller tjenesteydelser – bedømmelseskriterier

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 8, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 49 og 50)
EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 8, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 106-109)

Resumé

I dommen i sagen Pablosky mod EUIPO – docPrice (mediFLEX easystep) (sag T-20/19) og i sagen Pablosky mod EUIPO – docPrice (mediFLEX easySTEP) (sag T-21/19), afsagt den 8. juli 2020, tog Retten de af sagsøgeren nedlagte påstande i søgsmålene anlagt til prøvelse af afgørelserne fra appelkammeret ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) vedrørende to indsigelsessager mellem Pablosky (herefter »sagsøgeren«) og docPrice (herefter »intervenienten«) delvist til følge.

I den foreliggende sag har intervenienten søgt om registrering af ordmærket mediFLEX easystep og figurmærket mediFLEX easySTEP ( 1 ), navnlig for »ortopædisk fodtøj«, »støvler til medicinske formål«, »beklædningsgenstande«, »hovedbeklædning«, »fodtøj« og »sundhedssko«. Sagsøgeren har rejst indsigelse mod registreringen af disse varemærker støttet på sit ældre figurmærke Stepeasy, som er registreret for »beklædningsgenstande«, »fodtøj« og »hovedbeklædning«. Appelkammeret har fundet, at der for ingen af de omhandlede varer – selv ikke for dem, der var identiske – forelå nogen risiko for forveksling som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001 ( 2 ). I sit annullationssøgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at appelkammeret burde have konkluderet, at der forelå en sådan risiko.

I denne henseende anførte Retten for det første, at den omstændighed, at de parter, der har nedlagt påstand om annullation af et appelkammers afgørelse, ikke har anfægtet visse faktorer, der er af afgørende betydning for analysen af risikoen for forveksling, ikke er bestemmende for, om Retten kan eller skal efterprøve disse, når faktorerne udgør en væsentlig etape i det ræsonnement, som Retten skal foretage med henblik på den nævnte prøvelse. Såfremt en af de parter, der har nedlagt påstand om annullation af appelkammerets afgørelse, har rejst tvivl om appelkammerets bedømmelse af risikoen for forveksling i henhold til princippet om den indbyrdes afhængighed mellem de faktorer, der tages i betragtning, og især ligheden mellem varemærkerne og ligheden mellem de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkerne, er Retten kompetent til at foretage en undersøgelse af den vurdering, som appelkammeret har foretaget af disse faktorer. Endelig fastslog Retten, at den ikke er bundet af en fejlagtig bedømmelse, som appelkammeret har foretaget af de faktiske omstændigheder, for så vidt som bedømmelsen indgår i den konklusion, hvis lovlighed anfægtes ved Retten.

For det andet bemærkede Retten, at sundhedsvarer kan være bestemt for såvel fagfolk som endelige forbrugere, der udviser et højt opmærksomhedsniveau. Den fastslog således, at appelkammeret begik en fejl ved at fastslå, at »ortopædisk fodtøj«, »støvler til medicinske formål« og »sundhedssko« er rettet til den brede offentlighed, der udviser et gennemsnitligt opmærksomhedsniveau, og ikke til fagfolk inden for sundhedssektoren, der er specialiseret i ortopædi, og forbrugere i den brede offentlighed, der lider af ortopædiske problemer, som indebærer brug af tilpasset fodtøj, hvis opmærksomhedsniveau er højt.

For det tredje fastslog Retten, at »ortopædisk fodtøj« og »støvler til medicinske formål«, der er omfattet af det ansøgte varemærke, og »fodtøj«, der er omfattet af det ældre varemærke, har en svag grad af lighed og ikke, som appelkammeret anførte, »i det mindste har en svag grad af lighed«, hvilket antydede, at graden af lighed kunne være højere end »svag«. Selv om ortopædisk fodtøj eller fodtøj til medicinske formål accessorisk som alt andet »fodtøj« gør det muligt at tildække og beskytte fødderne, har det hovedsageligt til formål at korrigere fysiske handicap af ortopædisk karakter. Det er desuden velkendt, at ortopædisk fodtøj eller fodtøj til medicinske formål enten udleveres direkte af en læge på recept eller sælges i forretninger, som er specialiseret i ortopædiske eller medicinske produkter. Endelig produceres det ikke som fodtøj generelt industrielt eller standardiseret, men det fremstilles efter mål eller tilpasses i det mindste af ortopæditeknikere efter den enkelte patients behov.

Retten konkluderede dermed, at der, henset til det høje eller gennemsnitlige opmærksomhedsniveau, som den berørte kundekreds udviser, og det ældre varemærkes svage iboende fornødne grad af særpræg i forhold til »fodtøj«, ikke foreligger nogen risiko for forveksling for »sundhedssko«, »ortopædisk fodtøj«, »støvler til medicinske formål« og »fodtøj«, der er omfattet af det ansøgte varemærke.

Til gengæld fastslog Retten for så vidt angår »beklædningsgenstande« og »hovedbeklædning«, som er omfattet af begge de omtvistede varemærker, at appelkammeret med urette har konkluderet, at der ikke foreligger nogen risiko for forveksling. Retten annullerede følgelig begge appelkammerets anfægtede afgørelser, for så vidt som de vedrører disse varer.

( 1 ) – De to varemærker er genstand for en undersøgelse i henholdsvis sag T-20/19 og T-21/19.

( 2 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1).