19.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 348/16


Rettens kendelse af 14. juli 2020 — Sasol Germany m.fl. mod ECHA

(Sag T-640/19) (1)

(Annullationssøgsmål - REACH - særligt problematiske stoffer - udarbejdelse af en liste over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 - afgørelse, der identificerer 4-tert-butylphenol som et stof, der opfylder kriterierne for optagelse på listen - formalitetsindsigelse - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - ren gennemførelsesretsakt - manglende søgsmålsinteresse - afvisning)

(2020/C 348/23)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sasol Germany GmbH (Hamborg, Tyskland) SI Group — Béthune (Béthune, Frankrig) og BASF SE (Ludwigshafen am Rhein, Tyskland) (ved advokaterne C. Mereu, P. Sellar og S. Saez Moreno)

Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (ved M. Heikkilä og W. Broere, som befuldmægtigede, bistået af advokat S. Raes)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af ECHA’s afgørelse ED/71/2019 for så vidt som den opfører 4-tert-butylphenol som et særligt problematisk stof på listen over stoffer, der er identificeret med henblik på senere at blive optaget i bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1, berigtiget i EUT 2007, L 136, s, 3).

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende anmodningerne om intervention indgivet af Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Sverige og Europa-Kommissionen.

3)

Sasol Germany GmbH, SI Group — Béthune og BASF SE bærer deres egne omkostninger og betaler de af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) afholdte omkostninger med undtagelse af de omkostninger, der er forbundet med anmodningerne om intervention.

4)

Sasol Germany GmbH, SI Group — Béthune, BASF SE, Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Sverige og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger i forbindelse med anmodningerne om intervention.


(1)  EUT C 406 af 2.12.2019.