|
31.8.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 287/32 |
Rettens kendelse af 11. juni 2020 — Perfect Bar mod EUIPO (PERFECT BAR)
(Sag T-553/19) (1)
(Annullationssøgsmål - EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket PERFECT BAR - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EU) 2017/1001 - afgørelse truffet efter Rettens annullation af en tidligere afgørelse - artikel 72, stk. 6, i forordning 2017/1001 - åbenbart, at sagen er retligt ugrundet)
(2020/C 287/51)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Perfect Bar LLC (San Diego, Californien, De Forenede Stater) (ved advokaterne F. Miazzetto, J.L. Gracia Albero, R. Seoane Lacayo og E. Cebollero González)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved M. Capostagno, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. maj 2019 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 371/2019-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet PERFECT BAR som EU-varemærke.
Konklusion
|
1) |
Sagen afvises, idet den er åbenbart retligt ugrundet. |
|
2) |
Perfect Bar LLC betaler sagsomkostningerne. |