22.5.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 179/25 |
Rettens dom af 22. marts 2023 — Tazzetti mod Kommissionen
(Sagerne T-825/19 og T-826/19) (1)
(Miljø - forordning (EU) nr. 517/2014 - fluorholdige drivhusgasser - elektronisk kvoteregister for markedsføring af hydrofluorcarboner - virksomheder med samme reelle ejer - importør eller producent, der afgiver erklæringen - bebyrdende retsakt - søgsmålsinteresse - formaliteten - anmodning om tilpasning af stævningen - afvisning - ulovlighedsindsigelse - fortolkning af en gennemførelsesforordning i overensstemmelse med grundforordningen - Kommissionens gennemførelsesbeføjelser)
(2023/C 179/35)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger i sag T-825/19: Tazzetti SpA (Volpiano, Italien) (ved advokaterne M. Condinanzi, E. Ferrero og C. Vivani)
Sagsøger i sag T-826/19: Tazzetti SA (Madrid, Spanien) (ved advokaterne M. Condinanzi, E. Ferrero og C. Vivani)
Sagsøgt: Kommissonen (ved G. Gattinara og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Med søgsmålene, der blev anlagt den 4. december 2019 på grundlag af artikel 263 TEUF, har sagsøgeren i sag T-825/19, Tazzetti SpA, og sagsøgeren i sag T-826/19, Tazzetti SA, nedlagt påstand om annullation dels af Europa-Kommissionens afgørelser i de tre skrivelser af 27. og 30. september 2019 og i de to skrivelser af 6. og 20. november 2019, der var truffet i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/661 af 25. april 2019 om sikring af, at det elektroniske kvoteregister for markedsføring af hydrofluorcarboner fungerer efter hensigten (EUT 2019, L 112, s. 11), dels af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1604 af 23. oktober 2020 om fastsættelse, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser, af referenceværdier for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2023 for hver producent eller importør, der fra den 1. januar 2015 i Unionen lovligt har markedsført hydrofluorcarboner som indberettet i medfør af nævnte forordning (EUT 2020, L 364, s. 1).
Konklusion
1) |
Sagerne T-825/19 og T-826/19 forenes med henblik på dommen. |
2) |
De afgørelser, som fremgår af den anden af de skrivelser, som Europa-Kommissionen sendte den 27. september 2019, af Kommissionens skrivelse af 30. september 2019 og af Kommissionens e-mail af 20. november 2019, annulleres, for så vidt som de er adresseret til Tazzetti SpA og Tazzetti SA. |
3) |
I øvrigt frifindes Kommissionen. |
4) |
Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Tazzetti SpA og Tazzetti SA. |