25.5.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 175/23


Rettens dom af 26. marts 2020 — Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)

(Sag T-570/19) (1)

(EU-varemærker - ansøgning om et tredimensionalt EU-varemærke - formen på en flettet ost - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001)

(2020/C 175/29)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Muratbey Gida Sanayi ve Ticaret AŞ (Istanbul. Tyrkiet) (ved advokat M. Schork)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Söder, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. juni 2019 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 106/2019-4) vedrørende en ansøgning om et tredimensionalt tegn, der udgøres af formen på en flettet ost, som EU-varemærke.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Muratbey Gida Sanayi ve Ticaret AŞ betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 328 af 30.9.2019.