|
15.3.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 88/26 |
Rettens dom af 27. januar 2021 — ClientEarth mod EIB
(Sag T-9/19) (1)
(Miljø - finansiering af et biomassekraftværk i Galicien - afgørelse truffet af EIB’s bestyrelse om godkendelse af finansieringen - adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet - Århuskonventionens artikel 9 og 10 - artikel 10-12 i forordning (EF) nr. 1367/2006 - anmodning om intern prøvelse - afvisning af ansøgningen - et anbringendes antagelse til realitetsbehandling - begrundelsespligt - begrebet akt, som er udstedt i henhold til miljølovgivningen - begrebet akt, som har bindende og eksterne virkninger)
(2021/C 88/34)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: ClientEarth (London, Det Forenede Kongerige) (ved J. Flynn, QC, og barristers H. Leith og S. Abram)
Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (ved G. Faedo og K. Carr, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved F. Blanc og G. Gattinara, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af afgørelse truffet af EIB, der blev meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 30. oktober 2018, om afvisning af den anmodning om intern prøvelse af EIB’s bestyrelses afgørelse af 12. april 2018 om godkendelse af finansieringen af et projekt vedrørende et biomassekraftværk i Galicien (Spanien), som sagsøgeren havde indgivet den 9. august 2018 i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT 2006, L 264, s. 13) og Kommissionens afgørelse 2008/50/EF af 13. december 2007 om de nærmere regler for anvendelsen af forordning nr. 1367/2006 for så vidt angår anmodninger om intern prøvelse af forvaltningsakter (EUT 2008, L 13, s. 24).
Konklusion
|
1) |
Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) afgørelse, der blev meddelt ClientEarth ved skrivelse af 30. oktober 2018, om afvisning af den anmodning om intern prøvelse af EIB’s bestyrelses afgørelse af 12. april 2018 om godkendelse af finansieringen af et projekt vedrørende et biomassekraftværk i Galicien (Spanien), som ClientEarth havde indgivet den 9. august 2018 i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af [Århuskonventionens] bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer og Kommissionens afgørelse 2008/50/EF af 13. december 2007 om de nærmere regler for anvendelsen af forordning nr. 1367/2006 for så vidt angår anmodninger om intern prøvelse af forvaltningsakter, annulleres. |
|
2) |
EIB bærer sine egne omkostninger og betaler de af ClientEarth afholdte omkostninger. |
|
3) |
Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |