Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 14. januar 2021 –
Manea mod CdT

(Sag C-892/19 P) ( 1 )

»Appel – artikel 181 i Domstolens procesreglement – personalesag – midlertidigt ansat – tidsbegrænset kontrakt – afgørelse om ikke at forlænge kontrakten – tilbagetrækning af afgørelsen og vedtagelse af en ny afgørelse om ikke-forlængelse med virkning fra datoen for den første afgørelse – annullations- og erstatningssøgsmål – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

1.	Appel – anbringender – anbringender, som åbenbart ikke kan antages til realitetsbehandling eller åbenbart er ugrundede – afvisning eller forkastelse, når som helst, ved begrundet kendelse, uden mundtlig forhandling (Domstolens procesreglement, art. 181) (jf. præmis 26)

Appel – anbringender – urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og af beviserne – afvisning – Domstolens prøvelse af vurderingen af de faktiske omstændigheder og af beviselementer – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Art. 256, stk. 1, andet afsnit, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

(jf. præmis 50, 56, 74, 75 og 83)

3.	Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Rettens begrundelse fremgår indirekte – lovlighed – betingelser (Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 36) (jf. præmis 53)

4.	Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (Art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 91, 92, 98 og 110)

Konklusion

1)	Appellen forkastes, idet det er åbenbart, at den delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet.

2)	Camelia Manea betaler appelsagens omkostninger.

( 1 ) – EUT C 161 af 11.5.2020.