Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 1. marts 2022 –
Milis Energy m.fl.

(Forenede sager C-306/19, C-512/19, C-595/19 og C-608/20 – C-611/20) ( 1 )

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – miljø – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 16 og 17 – retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – energichartertraktaten – artikel 10 – anvendelighed – direktiv 2009/28/EF – artikel 3, stk. 3, litra a) – fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder – produktion af elektrisk energi på solcelleanlæg – ændring af en støtteordning«

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28, art. 3, stk. 1 og 2, samt art. 3, stk. 3, litra a)]

(jf. præmis 30)

Miljø – fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder – direktiv 2009/28 – formålene afgrænset til den del af energien, der hidrører fra vedvarende kilder – foranstaltninger vedtaget med henblik på at nå disse mål – national lovgivning, som fastsætter en begrænsning eller en udskydelse af betalingen af incitamenter for energi produceret på solcelleanlæg, som tidligere er fastsat, men endnu ikke er forfalden – lovlighed – tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – foreligger ikke – den nationale rets efterprøvelse

[Art. 267 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28, art. 3, stk. 3, litra a)]

(jf. præmis 31, 32, 43-48 og 52)

Grundlæggende rettigheder – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – ejendomsret – anvendelsesområde – rettigheder, der tillægger en erhvervet retsstilling – begreb – ret til at drage fordel af de incitamenter til produktion af solcelleenergi, der er tildelt inden for rammerne af en eksisterende støtteordning – ikke omfattet – national lovgivning, der ændrer disse incitamenters beløb og betingelserne for betaling heraf – tilsidesættelse af ejendomsretten – foreligger ikke

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28, art. 3, stk. 3 litra a)]

(jf. præmis 34, 35, 40 og 50-53 samt konkl.)

Miljø – fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder – direktiv 2009/28 – formålene afgrænset til den del af energien, der hidrører fra vedvarende kilder – foranstaltninger vedtaget med henblik på at nå disse mål – national lovgivning, som fastsætter en begrænsning eller en udskydelse af betalingen af incitamenter for energi produceret på solcelleanlæg, som tidligere er fastsat, men endnu ikke er forfalden – lovlighed – krænkelse af friheden til at oprette og drive egen virksomhed – foreligger ikke

[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 16; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28, art. 3, stk. 3, litra a)]

(jf. præmis 54-63 og konkl.)

Konklusion

Med forbehold for den efterprøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage under hensyntagen til alle relevante forhold, skal artikel 3, stk. 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF og artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sammenholdt med retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter en begrænsning eller en udskydelse af betalingen af incitamenter for energi produceret på solcelleanlæg, som tidligere er tildelt ved administrative afgørelser og bekræftet ved ad hoc-aftaler indgået mellem operatørerne af disse anlæg og et offentligt selskab, når denne lovgivning vedrører allerede fastsatte, men endnu ikke forfaldne incitamenter.

( 1 ) – EUT C 213 af 24.6.2019.