|
27.1.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 27/27 |
Appel iværksat den 26. november 2019 af Den Tjekkiske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 12. september 2019 i sag T-629/17, Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen
(Sag C-862/19 P)
(2020/C 27/34)
Processprog: tjekkisk
Parter
Appellant: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, O. Serdula, I. Gavrilová og J. Vláčil, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Republikken Polen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
|
— |
Rettens dom i sag T-629/17 ophæves. |
|
— |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2017) 4682 annulleres. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har fremført et enkelt anbringende til støtte for appellen, idet den har gjort en tilsidesættelse af artikel 16, litra b), i direktiv 2004/18 (1) gældende.
Appellanten har anført, at den appellerede dom skal ophæves med den begrundelse, at Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at undtagelsen i artikel 16, litra b), i direktiv 2004/18 kun vedrører offentlige kontrakter for programmateriale, når den ordregivende myndighed er et radio- eller tv-selskab. Appellanten har gjort gældende, at det ikke desto mindre fremgår af den omhandlede bestemmelses ordlyd, formål, opbygning og forarbejder, at den omhandlede undtagelse også skal anvendes i en situation, hvor radio- eller tv-selskabet er en aftalepart, som er leverandør af programmateriale, således som det var tilfældet ved den kontrakt, der var tale om i Tjekkiet.
Henset til den omstændighed, at den finansielle korrektion, der blev gennemført ved Kommissionens afgørelse C(2017) 4682, udelukkende var baseret på den omstændighed, at den ordregivende myndighed i den omhandlede kontrakt ikke var et radio- eller tv-selskab, bør denne afgørelse annulleres, og den appellerede dom fra Retten bør ophæves.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT 2004, L 134, s. 114).