20.1.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 19/36


Sag anlagt den 21. november 2019 – Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-849/19)

(2020/C 19/38)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Bouchagiar og C. Hermes)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF (1) samt traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ved ikke inden for den fastsatte frist at have fastsat alle passende bevaringsmålsætninger og passende bevaringsforanstaltninger for så vidt angår de 239 lokaliteter af fællesskabsbetydning i Grækenland, som er omfattet af Kommissionens afgørelse 2006/613/EU af 19. juli 2006 (2).

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Europa-Kommissionen har gjort gældende, at Den Hellenske Republik ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget passende bevaringsmålsætninger for så vidt angår 239 lokaliteter af fællesskabsbetydning i Grækenland.

Europa-kommissionen har endvidere gjort gældende, at Den Hellenske Republik ikke inden for den fastsatte frist har fastsat passende bevaringsforanstaltninger for så vidt angår 239 lokaliteter af fællesskabsbetydning i Grækenland.

Som følge heraf har Den Hellenske Republik tilsidesat artikel 4, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF samt traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT 1992, L 206, s. 7).

(2)  Kommissionens beslutning af 19.7.2006 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (EUT 2006, L 259, s. 1).