22.7.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 246/8 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 5. april 2019 — DenizBank AG mod Verein für Konsumenteninformation
(Sag C-287/19)
(2019/C 246/08)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Revisionsappellant: DenizBank AG
Revisionsindstævnt: Verein für Konsumenteninformation
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 52, stk. 6), litra a), sammenholdt med artikel 54, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/2366 (1) (betalingstjenestedirektivet), hvorefter betalingstjenestebrugeren anses for at have godkendt en foreslået ændring af betingelserne i rammeaftalen, medmindre vedkommende over for betalingstjenesteudbyderen har afvist ændringen inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato, fortolkes således, at der også i forhold til en forbruger kan aftales en godkendelsesfiktion, der skal gælde fuldstændig ubegrænset for alle tænkelige betingelser i rammeaftalen? |
2. |
|
3) |
Skal artikel 63, stk. 1, litra b), i betalingstjenestedirektivet fortolkes således, at en betalingstjenesteudbyder kun kan påberåbe sig denne undtagelsesbestemmelse, hvis det kan bevises, at betalingsinstrumentet på grundlag af den objektive, aktuelle tekniske viden ikke kan spærres eller yderligere anvendelse af betalingsinstrumentet ikke kan forhindres? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25.11.2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT 2015, L 337, s. 35).