Appel iværksat den 22. februar 2019 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende udvidede Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-691/14, Servier m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-176/19 P)

(2019/C 139/36)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin, F. Castilla Contreras, J. Norris og C. Vollrath, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Servier SAS, Servier Laboratories Ltd, Les Laboratoires Servier SA og European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Ophævelse af domskonklusionens punkt 1), 2), og 3), der annullerer (i) artikel 4 i Kommissionens afgørelse C(2014) 4955 final af 9. juli 2014 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og 102 TEUF (sag AT.39612 — Perindopril (Servier)), for så vidt som denne artikel fastslår Serviers deltagelse i de aftaler, som Servier har indgået med selskabet Krka, (ii) afgørelsens artikel 7, stk. 4, litra b, der fastsætter den bøde, der blev pålagt Servier for at have indgået disse aftaler, (iii) afgørelsens artikel 6, der fastslår, at Servier har overtrådt artikel 102 TEUF, og (iv) afgørelsens artikel 7, stk. 6, der fastsætter størrelsen af den bøde, der er blevet pålagt Servier for denne overtrædelse.

—	Ophævelse af dommen for så vidt som den fastslår, at bilag A 286 og A 287 til stævningen og bilag C 29 til replikken kan antages til realitetsbehandling (dommens præmis 1461, 1462 og 1463).

—

Der træffes endelig afgørelse i det af Servier anlagte annullationssøgsmål til prøvelse af afgørelsen, Serviers påstand om annullation af afgørelsens artikel 4, artikel 7, stk. 4, litra b, artikel 6 og artikel 7, stk. 6, forkastes, og Kommissionens påstand om afvisning af bilag A 286 og A 287 til stævningen for Retten og bilag C 29 til replikken for Retten (dommens præmis 1461, 1462 og 1463) tages til følge.

—	Servier tilpligtes at betale samtlige omkostninger i nærværende appelsag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har til støtte for appellen fremsat en første gruppe af anbringender, der er knyttet til en overtrædelse af artikel 101 TEUF [ophævelse af domskonklusionens punkt 1 og 3, for så vidt som de annullerer afgørelsens artikel 4 og artikel 7, stk. 4, litra b), der fastslår, at de tre aftaler, der blev indgået mellem Servier m.fl. og selskabet Krka, udgjorde en enkelt overtrædelse af artikel 101 TEUF, samt pålægger Servier en bøde].

Det første anbringende om delvis annullation vedrører den retlige fejl, som Retten begik ved at fastslå, at Krka ikke var en kilde til konkurrencemæssigt pres for Servier på datoen for de omhandlede aftaler.

Det andet anbringende vedrører de retlige fejl, som Retten begik ved at analysere indholdet af og formålene med licensaftalen som en tilskyndelse for Krka til at acceptere begrænsningerne i forliget.

Det tredje anbringende vedrører de retlige fejl, som Retten begik ved anvendelsen af begrebet konkurrencebegrænsende formål som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF.

Det fjerde anbringende vedrører den retlige fejl, som Retten begik ved analysen af parternes hensigt med henblik på anvendelsen af artikel 101 TEUF.

Det femte anbringende vedrører den retlige fejl, som Retten begik ved at tage hensyn til de konkurrencefremmende virkninger af licensen på de markeder, der ikke falder inden for området for den overtrædelse af artikel 101, stk. 1, TEUF, der er identificeret i afgørelsen.

Det sjette anbringende vedrører en retlig fejl, som Retten begik ved analysen af formålet med overdragelsesaftalen.

Det syvende anbringende vedrører en retlig fejl ved anvendelsen af begrebet konkurrencebegrænsende virkning som omhandlet i artikel 101, stk. 1, TEUF.

Derudover har Kommissionen fremsat en anden gruppe af anbringender, der er knyttet til en overtrædelse af artikel 102 TEUF (ophævelse af domskonklusionens punkt 2 og 3, for så vidt som de annullerer afgørelsens artikel 6 og artikel 7, stk. 6, der fastslår, at Servier har overtrådt artikel 102 TEUF, samt pålægger Servier en bøde).

Det ottende annullationsanbringende vedrører de retlige fejl, som Retten begik ved sin analyse af, hvorvidt priskriteriet skulle inddrages ved afgrænsningen af færdigvaremarkedet.

Det niende anbringende vedrører de retlige fejl, som Retten begik ved sin analyse af, hvorvidt den behandlingsmæssige substituerbarhed skulle inddrages ved afgrænsningen af færdigvaremarkedet.

Det tiende anbringende støttes på, at visse bilag burde være blevet afvist.

Det ellevte anbringende vedrører de retlige fejl, som Retten begik ved sin analyse af teknologimarkedet.