–

Servicio Aragonés de Salud ved letrado J. Divassón Mendívil,

–

LB ved procuradora E. Ena Pérez og abogado F. Romero Paricio,

–

den spanske regering ved S. Jiménez García, som befuldmægtiget,

–

Europa-Kommissionen først ved I. Galindo Martín, N. Ruiz García og M. van Beek, derefter ved I. Galindo Martín og N. Ruiz García, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999 (herefter »rammeaftalen«), og som er knyttet som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT 1999, L 175, s. 43).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Servicio Aragonés de Salud (sundhedstjenesten i Aragonien, Spanien, herefter »sundhedstjenesten«) og LB vedrørende sundhedstjenestens afslag på LB’s ansøgning om tjenestefrihed med henblik på at udføre tjeneste i en stilling, der besættes i henhold til en tidsbegrænset ansættelseskontrakt.

3

Det fremgår af 14. betragtning til direktiv 1999/70, at »de underskrivende parter har ønsket at indgå en rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse og har opregnet de generelle principper og minimumskravene for tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og ansættelsesforhold; de har givet udtryk for deres ønske om at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination og ved at fastsætte de rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold«.

4

I henhold til rammeaftalens § 1 er formålet hermed:

[…]«

5

Rammeaftalens § 2, der har overskriften »Anvendelsesområde«, har følgende ordlyd:

6

Rammeaftalens § 3 bestemmer følgende:

»I denne aftale forstås ved:

7

Rammeaftalens § 4 med overskriften »Princippet om ikke-diskrimination« bestemmer:

[…]

8

Artikel 2 i Ley 55/2003 del Estatuto Marco del personal estatutario de los servicios de Salud (lov nr. 55/2003 om rammevedtægten for vedtægtsmæssigt personale i sundhedstjenesterne) af 16. december 2003 (BOE nr. 301 af 17.12.2003, s. 44742) bestemmer i stk. 1, at denne lov finder anvendelse på vedtægtsmæssigt personale, der er ansat i sundhedscentre eller sundhedsinstitutioner under sundhedsvæsenet i de selvstyrende regioner eller i sundhedscentre og sundhedstjenester i den generelle statslige forvaltning.

9

Lovens artikel 62, der har overskriften »Tjenesteretlige stillinger«, bestemmer:

»I henhold til den almindelige ordning placeres vedtægtsmæssigt fastansat personale i sundhedsvæsenet i en af følgende tjenesteretlige stillinger:

[…]«

10

Artikel 66 i lov nr. 55/2003 med overskriften »Tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige sektor« har følgende ordlyd:

»1.   Vedtægtsmæssigt personale i sundhedsvæsenet bevilges tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige sektor:

[…]

3.   Det vedtægtsmæssige personale i sundhedsvæsenet, der bevilges tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige sektor, aflønnes ikke, og der tages hensyn til varigheden af denne tjenesteretlige stilling i forbindelse med det treårige anciennitetsbaserede løntillæg og udviklingen i karrieren, når vedkommende genindtræder i aktiv tjeneste.«

11

Lovens artikel 67 med overskriften »Tjenestefrihed af personlige årsager« har følgende ordlyd:

»1.   Den pågældende bevilges uden eller efter ansøgning tjenestefrihed af personlige årsager efter følgende regler:

[…]

2.   I de i stk. 1, litra a) og c), nævnte tilfælde bevilges tjenestefrihed af personlige årsager for en minimumsperiode på to år.

3.   Det vedtægtsmæssige personale i sundhedsvæsenet, der bevilges tjenestefrihed af personlige årsager, modtager ikke løn, og der tages ikke hensyn til den nævnte periode med tjenestefrihed i forbindelse med vedkommendes karriereudvikling eller det treårige anciennitetsbaserede løntillæg […]«

12

Artikel 15 i Reglamento de Situaciones Administrativas de los Funcionarios Civiles de la Administración General del Estado (bekendtgørelse om de tjenesteretlige stillinger for civile tjenestemænd i den almindelige statslige forvaltning), i den affattelse, der følger af Real decreto 365/1995 por el que se aprueba el Reglamento de Situaciones Administrativas de los Funcionarios Civiles de la Administración General del Estado (kongeligt lovdekret nr. 365/1995 om godkendelse af bekendtgørelse om de tjenesteretlige stillinger for civile tjenestemænd i den almindelige statslige forvaltning) af 10. marts 1995 (BOE nr. 85 af 10.4.1995, s. 10636) (herefter »bekendtgørelsen om de tjenesteretlige stillinger«), og som har overskriften »Tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige sektor«, bestemmer i stk. 1:

»Tjenestemænd, der udfører aktiv tjeneste i en anden del af den offentlige administration, med undtagelse af dem, der har opnået behørig godkendelse af, at de to stillinger ikke er uforenelige, samt tjenestemænd, der påbegynder en fast stilling i et organ eller en enhed i den offentlige sektor, og som ikke har ret til at blive placeret i en situation med aktiv tjeneste eller ret til særlig orlov, tildeles uden eller efter ansøgning tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige sektor. Hvis denne tjeneste har karakter af en stilling som midlertidigt ansat tjenestemand eller som tidsbegrænset kontraktansat, har den pågældende ikke ret til at blive placeret i denne tjenesteretlige stilling. […]«

13

LB udførte som vedtægtsmæssigt fastansat personale i sundhedstjenesten arbejde som tandlæge og stomatolog fra den 14. december 2010 til den 20. december 2017.

14

Ved afgørelse af 25. november 2016 indstillede universitetet Complutense de Madrid (Spanien) LB til en stilling som midlertidigt ansat underviser. Efter at denne indstilling var blevet godkendt af universitetets ledelse, blev LB tilbudt at tiltræde stillingen den 21. december 2017. Hun fik derfor tilsendt en tidsbegrænset kontrakt.

15

Da det ikke var muligt for LB at forene varetagelsen af denne stilling med varetagelsen af den stilling, som hun beklædte i sundhedstjenesten, ansøgte hun den 1. december 2017 sundhedstjenesten om tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige sektor i henhold til artikel 66, stk. 1, litra a), i lov nr. 55/2003.

16

Den 4. december 2017 afslog sundhedstjenesten ansøgningen med den begrundelse, at den stilling, som LB ville beklæde, havde midlertidig karakter. Artikel 15 i bekendtgørelsen om tjenesteretlige stillinger udelukker imidlertid tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige sektor, når den nye stilling besættes på grundlag af en tidsbegrænset kontrakt.

17

Efter dette afslag indgav LB en ansøgning om tjenestefrihed af personlige årsager i henhold til artikel 67, stk. 1, litra a), i lov nr. 55/2003, som blev imødekommet.

18

LB indgav ligeledes en administrativ klage over afgørelsen af 4. december 2017. Efter at denne klage var blevet forkastet, anlagde LB sag ved Juzgado de lo Contencioso-Administrativo no 4 de Zaragoza (forvaltningsdomstol nr. 4 i Zaragoza, Spanien) med påstand om annullation af både afgørelsen af 4. december 2017 og bekræftelsen af denne afgørelse. Til støtte for påstanden gjorde LB i det væsentlige gældende, at de nævnte afgørelser bl.a. var i strid med lighedsprincippet og princippet om ikke-diskrimination som sikret ved rammeaftalens § 4.

19

Den nævnte domstol gav ved dom af 9. maj 2019 medhold i denne påstand. I dommen blev det præciseret, at afslaget på at bevilge LB tjenestefrihed med henblik på at udføre tjeneste i den offentlige sektor med den begrundelse, at stillingen ved bestemmelsesadministrationen var tidsbegrænset, udgjorde en tilsidesættelse af princippet om ikke-diskrimination af fastansatte og personer med tidsbegrænset ansættelse som fastsat i denne § 4.

20

Sundhedstjenesten har iværksat appel af denne dom ved den forelæggende ret, Tribunal Superior de Justicia de Aragón (den øverste regionale domstol i Aragonien, Spanien). Sundhedstjenesten er af den opfattelse, at den forskellige behandling af personer med tidsbegrænset ansættelse og fastansatte, der er fastsat i artikel 15 i bekendtgørelsen om tjenesteretlige stillinger, er begrundet i objektive forhold, nemlig bl.a. nødvendigheden af at sikre stabiliteten af den ydelse, der leveres af sundhedssystemet i Aragonien.

21

Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt denne artikel 15 er i overensstemmelse med rammeaftalens § 4, således som denne fortolkes af Domstolen, for så vidt som denne artikel 15 er til hinder for, at en offentlig ansat bevilges tjenestefrihed, når den pågældende opnår en tidsbegrænset stilling i en anden administration end oprindelsesadministrationen, mens samme artikel gør det muligt at opnå tjenestefrihed, når den ansatte under de samme omstændigheder opnår en tidsubegrænset stilling. Hertil kommer, at den ansatte, der er blevet bevilget en sådan tjenestefrihed, i modsætning til en ansat, som efter at have fået afslag herpå har været nødsaget til at tage tjenestefrihed af personlige årsager for at kunne beklæde sin nye stilling, har ret til visse fordele.

22

I denne henseende fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at tjenestefrihed med henblik på at udføre tjeneste ved en anden administration end den pågældende ansattes oprindelsesadministration ikke kan afslås af hensyn til tjenestens behov, og at de ansatte, der er placeret i denne tjenesteretlige stilling, bevarer deres status som tjenestemænd i oprindelsesadministrationen og retten til at deltage i de procedurer for tildeling af stillinger, som denne administration organiserer. Desuden anses varigheden af tjenesten ved bestemmelsesadministrationen for at udgøre aktiv tjeneste, der er tilbagelagt ved oprindelsesadministrationen. De ansatte, der efter tjenestefrihed genindtræder i deres oprindelsesadministration, har således krav på, at der tages hensyn til den forfremmelse, de har opnået ved bestemmelsesadministrationen. Der er i øvrigt ikke fastsat en minimumsperiode for, hvor længe den pågældende skal forblive i denne tjenesteretlige stilling.

23

Derimod skal den pågældende ansatte have tilbagelagt en minimumsperiode med aktiv tjeneste, før denne har ret til tjenestefrihed af personlige årsager. Desuden kan en sådan tjenestefrihed afslås af hensyn til tjenestens behov. De ansatte, der er placeret i denne tjenesteretlige stilling, modtager endvidere ikke løn. Den periode, hvori den ansatte har været placeret i en sådan stilling, tages desuden ikke i betragtning ved oprindelsesadministrationen i forbindelse med forfremmelse, det treårige løntillæg og sociale sikringsrettigheder. Endelig tildeles tjenestefrihed af personlige årsager for en minimumsperiode.

24

I denne sammenhæng ønsker den forelæggende ret for det første oplyst, om retten til tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige sektor udgør et »ansættelsesvilkår« for den tidsbegrænsede stilling, som den ansatte ønsker at få adgang til. Den forelæggende ret har i denne forbindelse anført, at det følger af Domstolens praksis, at det ansættelsesvilkår, der skal tages i betragtning, er det, som er gældende for den stilling eller den tidsbegrænsede ansættelse, som den ansatte bestred. I den sag, der er anlagt ved den forelæggende ret, vedrører det ansættelsesvilkår, der skal undersøges, imidlertid en tidsbegrænset stilling, som endnu ikke er besat, men som den ansatte ønsker at få adgang til. Den nævnte retspraksis er derfor ikke relevant i den foreliggende sag.

25

For det andet ønsker den forelæggende ret oplyst, om de grunde, som administrationen har påberåbt sig, nemlig vigtigheden af at undgå forstyrrelser og ulemper i form af manglende kontinuitet i personalet inden for en så følsom sektor som den, der består i levering af sundhedsydelser, kan begrunde en forskelsbehandling mellem personer med tidsbegrænset ansættelse og fastansatte.

26

På denne baggrund har Tribunal Superior de Justicia de Aragón (den øverste regionale domstol i Aragonien) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

27

Såvel den spanske regering som Europa-Kommissionen har i det væsentlige gjort gældende, at eftersom LB ansøgte om tjenestefrihed med henblik på udførelse af tjeneste i den offentlige sektor, selv om hun bestred en fast stilling, er denne situation i overensstemmelse med rammeaftalens § 2, stk. 1, ikke omfattet af dennes anvendelsesområde, hvilket indebærer, at rammeaftalens § 4 ikke finder anvendelse i hovedsagen.

28

I denne forbindelse bemærkes indledningsvis, at Domstolen med henblik på at efterprøve sin egen kompetence er beføjet til at undersøge de omstændigheder, hvorunder den nationale domstol har forelagt sagen (dom af 7.9.2017, Schottelius, C-247/16, EU:C:2017:638, præmis 24).

29

Det fremgår ligeledes af fast retspraksis, at Domstolen i princippet kun har kompetence til at fortolke de EU-retlige bestemmelser, som rent faktisk finder anvendelse i hovedsagen (dom af 7.9.2017, Schottelius, C-247/16, EU:C:2017:638, præmis 25).

30

Med henblik på at afgøre, om Domstolen har kompetence til at besvare den forelæggende rets spørgsmål, bemærkes, at det personelle anvendelsesområde for rammeaftalen er defineret i dennes § 2, stk. 1.

31

I denne henseende fremgår det af bestemmelsens ordlyd, at rammeaftalens anvendelsesområde skal anses for at være bredt, eftersom den generelt vedrører »alle med tidsbegrænset ansættelse, som har en ansættelseskontrakt eller indgår i et ansættelsesforhold, som defineret ved lov, kollektiv aftale eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat«. Desuden omfatter definitionen af begrebet »en person med tidsbegrænset ansættelse« som omhandlet i rammeaftalens § 3, stk. 1, alle arbejdstagere uden nogen sondring under hensyn til, om den pågældende arbejdsgiver henhører under den offentlige eller private sektor, og uanset hvorledes deres kontrakt kvalificeres i intern ret (dom af 16.7.2020, Governo della Repubblica italiana (Italienske fredsdommeres status), C-658/18, EU:C:2020:572, præmis 115 og den deri nævnte retspraksis).

32

Rammeaftalen finder således anvendelse på alle arbejdstagere, der præsterer en arbejdsydelse mod vederlag inden for rammerne af et tidsbegrænset arbejdsforhold, der binder dem til deres arbejdsgiver, forudsat at de i henhold til national ret er bundet af en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, dog med forbehold for den skønsmargen, som er overladt medlemsstaterne i henhold til rammeaftalens § 2, stk. 2, for så vidt angår anvendelsen af rammeaftalen på visse kategorier af ansættelseskontrakter eller ‑forhold, og muligheden for i henhold til fjerde afsnit i rammeaftalens indledning at udelukke vikaransatte (dom af 16.7.2020, Governo della Repubblica italiana (Italienske fredsdommeres status), C-658/18 EU:C:2020:572, præmis 116 og den deri nævnte retspraksis).

33

I henhold til rammeaftalens § 1, litra a), er et af formålene med denne desuden at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse gennem anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination. Ligeledes er det i tredje afsnit i indledningen til rammeaftalen anført, at denne »viser, at arbejdsmarkedets parter er indstillet på at fastsætte en generel ramme, som skal sikre ligebehandling for personer med tidsbegrænset ansættelse, ved at de beskyttes mod forskelsbehandling«. I 14. betragtning til direktiv 1999/70 anføres det i denne forbindelse, at formålet med rammeaftalen bl.a. er at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse ved at fastsætte minimumskrav, der kan sikre anvendelsen af princippet om ikke-diskrimination (dom af 17.3.2021, Consulmarketing, C-652/19, EU:C:2021:208, præmis 48 og den deri nævnte retspraksis).

34

Rammeaftalen, navnlig dennes § 4, tilsigter at bringe nævnte princip i anvendelse på arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse for at forhindre, at en arbejdsgiver udnytter sådanne arbejdsforhold til at fratage disse arbejdstagere rettigheder, der indrømmes fastansatte (dom af 17.3.2021, Consulmarketing, C-652/19, EU:C:2021:208, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis).

35

Det fremgår således af såvel selve ordlyden af rammeaftalens § 2, stk. 1, som af det formål, der forfølges med rammeaftalen, og nærmere bestemt af dennes § 4, at princippet om ikke-diskrimination som omhandlet i sidstnævnte bestemmelse udelukkende finder anvendelse på alle arbejdstagere, der præsterer en arbejdsydelse mod vederlag inden for rammerne af et tidsbegrænset arbejdsforhold, der binder dem til deres arbejdsgiver.

36

Det fremgår imidlertid af forelæggelsesafgørelsen, at da LB ansøgte om tjenestefrihed med henblik på at udføre tjeneste i den offentlige sektor i form af den midlertidige stilling som underviser ved universitetet Complutense de Madrid, var hun ansat hos sundhedstjenesten som vedtægtsmæssigt fastansat personale. På tidspunktet for denne ansøgning præsterede hun således arbejdsydelser mod vederlag inden for rammerne af et tidsubegrænset arbejdsforhold.

37

Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at rammeaftalens § 4, sammenholdt med dennes § 2, stk. 1, skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på en situation, hvor den offentlige administration har afslået at bevilge tjenestefrihed til en arbejdstager, der er ansat på grundlag af en tidsubegrænset kontrakt, med den begrundelse, at formålet med tjenestefriheden er at indgå i et tidsbegrænset arbejdsforhold.

38

Domstolen har derfor ikke kompetence til at besvare den forelæggende rets spørgsmål.

39

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Syvende Afdeling):

Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare de spørgsmål, som Tribunal Superior de Justicia de Aragón (den øverste regionale domstol i Aragonien, Spanien) har forelagt ved afgørelse af 17. december 2019.